stimmel

det er på vej

skyerne står på kanten 

stimler tvivlrådigt

på kanten af brølet

og jeg vil rammes

af det usandsynlige

Et hus af træ

Jeg bygger et hus af træ

du stemmer i med dine maskiner

ingen ingeniører

bare håbet om mindre dystopi

arbejdet kalder på tavshed

og ekspertise

vi måler og lægger frem 

vi skærer og passer til

det er det vi kan nu

Hvis

vi havde været venner i nogle måneder
da hun gav mig en blå pude med ordet "undskyld" broderet på
uden yderligere forklaring
det startede et stykke detaktivarbejde

jeg sad foran computeren hver aften
og opstøvede mine brugte dage
med undskyld'et siddende i sofaen
som et uhyggeligt øje

der var intet sket i vores venskab
hun var altid meget omhyggelig i mit selskab
efter nogen dage ringede jeg til hende og gav op
hun lo

det var bare
hvis jeg nu kom til at gøre dig ondt en dag
sagde hun så

Ikke en fugl

Jeg vil ikke skrive om det her

nætterne fluerne mælken

kloragtig 

hovederne i det blå

der burde gøre mig lykkelig

jeg har drømt om det her

længe i kulden

jeg så en fugl for mig

den fløj lavt og rødligt

ingen kunne nå den

Gå

Jeg sidder over Spanien

med min fastfoodmave

jeg læser om at gå

jeg læser i fem timer

jeg er totalt opslugt af magre landskaber

da bogen er færdig er min mave flad

vi lander nær Afrika

det første jeg får øje på et blikskur

jeg beslutter mig for at gå

til blikskuret forsvinder og alt er hvidt