Det er lørdag
vi sidder i bussen og
du har din fiskeskælstrøje på
hver gang får jeg lyst til at råbe
knurhane
som en drift
mod det mønster i naturen
der nær ødelagde mig
vi var varme
sad ved havnen og svøbte os i nuet
du bestilte fra det romantiske kort
du talte med den lille mørkøjede
indtrængende
eller også var det bare sproget
hun kom med vinen
den tungeste af de hvide
havet duggede på glasset
hun kom med fisken
den var naturlig inklusiv skæl
havet var skyllet op på vores bord
og havde efterladt en havmand mellem os
jeg skyndte mig at skære i hans flanke
før vi fik øjenkontakt
mit solstik drak for hurtigt
og min krop måtte svømme hen
på det lille toilet
mellem søvn og overløb
til jeg gispende brød overfladen
og endelig med kinderne røde af
vågnelussinger
pinlig uromantisk bevidst
kunne løbe frem og undskylde
men det var den sortøjede der optog din mund