Den elektricitet der gnistrer

Jeg ender altid med trappeopgang på alle sider af kroppen

den lille detalje på gelænderet

som jeg ikke kan lade være med at pille ved

en bule under malingens ubrudte brunhed

Det der gnistrer i mig

er ikke mere mit

Engang fik jeg en verden

En stjernekaster i blodet

der gav mig besvimelsens engel

min kærlighed var en hund

min kærlighed var en kannibal

Alt hvad jeg har kan være i en madras

men den bliver så hård at ligge på

Jeg solgte mine hverdage

og min ret til at

skifte kanariefuglens vand

købe en pose kartofler

skrive et postkort

Jeg giver mig selv stød hver gang jeg bevæger mig

Alt hvad jeg har er mine vener

alt hvad jeg tænker med er mine vener

alt hvad jeg er er mine vener

En bule under malingens ubrudte brunhed

Stribet sweater

Jeg køber en ny sweater
den er stribet i blå og armygrøn
og lidt for lille
Det klær dig med de der trange trøjer sagde du engang
du elskede at hive dem op over mit hoved
og se dem kæmpe sig op over brysterne
og jeg var tilgængelig for dig i indtil flere sekunder
med mit tildækkede ansigt og mine umyndiggjorte hænder foroven

Jeg tager den nye sweater med ind i prøverummet
der er blankt og varmt
og lidt for lille
Min krop lyser hvid og tør mod spejlene og jeg ser aldrig sådan ud bagfra
som jeg tror
Sweateren elektrificerer mit hår
og jeg gør mig umage med at lægge det ned med spyt

Til sidst hiver jeg alligevel bare sweateren op
mærker brysternes modstand
og det syntetiske stof om mit ansigt
en gang til

Jeg er det jeg

Jeg er det jeg der skriver
Jeg er det jeg der skriver mens jeg bander teksten langt væk
Jeg er det jeg der skriver mens jeg bander teksten langt væk uden dig at slette den med
Jeg er det jeg der ikke længere er det jeg der skriver mens jeg bander teksten langt væk uden dig at slette den med.

Mellem to og tre

Mellem to og tre kører togene
ekstremt hurtigt
de tager soveværelsesvæggen på et øjeblik
blinkende i gult og sort
og jeg vender mig aldrig til
ikke at sove
ikke at vågne
bare dirre epileptisk på kanten
mens de hårde stød forsvinder
til andre soveværelser

Uventet adfærd

Den registrerede browser understøttes ikke og kan give uventet adfærd

Abraham Lincolnsvej

En eftermiddag vi kørte forbi Abraham Lincolnsvej

i fuld hast

kom Abraham Lincoln svævende fra vejskiltet

og fløj udtværet utydelig langs med bilen

vanvittig hurtigt

Vi kørte vel omkring 85

han fløj mindst 90

holdt sig på forkant så hans sorte borgmesterhat stod efter ham

kun fastholdt af den spinkle stormsnor

imens så han sig tilbage over skulderen og hujede

og råbte uforståelige luftopslugte sætninger fra en anden tid.

En anden tid hvor vores SEAT Toledo var et drømmesyn

hvor vi var kommet fra Gud

hvor den højere mellemklasse med sølvgrå lakering, tagboks og jydepik

kunne være et kristeligt jærtegn

en varsling om jordens undergang

jeg kørte vinduet ned og vi satte farten op, vi kørte gennem byen i vanvittig fart

jeg anstrengte mig for at høre hvad han sagde

synes jeg fangede ord som totally lost war og epic fucked forever

men det kan også have været nogle andre.

Og så lige med et

i samme øjeblik som tusmørket faldt på

og gaden blev sortere mens himlen stadig var blå

susede han ned af en sidegade og var væk.

Jeg har stive fingre

Træerne står stivnede med et ben i efteråret

et i vinteren

buskene er næsten tomme

småbitte frøkapsler glemte at forlade deres hjem

mens tid var

de rækker deres eksistens frem

mod mine bevidste hænder

jordbundens sprødhed springer mod mine støvler

jeg ville ønske

jeg faldt oftere

Undskyld egentlig

Undskyld egentlig

fordi jeg hang den fuglekasse op på bagsiden af dit hoved
og der med det samme flyttede en spætmejse ind og begyndte at lægge æg

undskyld egentlig

at jeg ikke kunne tage din vrede alvorligt
da ungerne kom
og skreg på mad
døgnet rundt

undskyld egentlig

fordi jeg kom til at holde mere af ungerne end af dig
kyssede dem farvel hver morgen
og så dem flyve op mod skyerne
hujende på frihed

undskyld egentlig

fordi jeg forlader dig
og er nødt til at tage dit hoved med
det er trods alt deres hjem

I hvert fald brunt

ka
stanjer
bløde

i så fald brunt

ka
stanjer
falme

i hvert fald blidt

sprækker det runde blanke
ved frost over ti