Sidste gang

Sidste gang

var vi bare to børn på en gynge

solen stod lavt over bygningerne

langt borte sang en knallert

tunnelen som vi altid råbte i var tom

der var fem minutter til du skulle være hjemme

og du spurgte mig om vi skulle drikke os fulde sammen om fem år

hvis vi ikke havde andre at drikke os fulde med

Guldøl

Jeg var egentlig for træt
men så lynede det
og jeg gik ned og tog 166'eren
til meget tæt på Tv-byen
mens tordenvejret skyggede mig hele vejen

det er underligt med busser
de er så åbne og lukkede på en gang

Du sad allerede med pikken i hånden
da jeg dryppede ind af døren
jeg havde taget vin med
helt åndssvagt for du er til guldøl
indtil jeg var tolv samlede jeg på det fine papir fra halsen

Det er let

Det er let
at stikke fødderne ned i støvlerne
lukke døren efter sig
lade nøglen ligge på spisebordet
mellem lokalavisen og elregningen
følge sine egne skridt over fliserne
hvert aftryk er en lille fortælling
om mig og dig
ung og voksen
det er let
som at ryste en gren for æbler
og gemme de to der falder til en regnvejrsdag
som at folde en paraply ud
og pludselig elske regnen på grund af dens lyd
som at vågne ved lyden af fugle
og give sig til at huske sine drømme
som at lade hånden glide over en bil
og presse sneen sammen til en bold
det er let
at lægge barndommene fra sig
det lyse hår
kinden lykkeligt fyldt med bolcher
at springe over en kilde
på bare tæer et smalt sted
mens tid er

Så

Så smider den endelig sin ham

spjætter den af uden melankoli

dagen var så lang og fuld af sorg

nu kommer solen vist

Åh de smukke skinnende idealer

Mønstergenkendelse

Mønsteret på din skjorte gik igen i mine drømme
nat efter nat blev sneglehuse søstjerner skovsyrer sommerfugle
strøet ud over min bevidsthed
når jeg vågnede var det som efter et sygdomsforløb
jeg ude af verden
jeg ville med det samme skrive drømmene ned
men der var ikke andet end dette mønster

ingenting som et liv

Han ligner en der lige har været ved at drukne
han håbede på at det smukke ville vare ved
han gik for langt i nat
der er ingenting som en eksplosion
der er ingenting som et liv

Tåge

Blankt skinner dine knapper
mod mig i eftermiddagstågen
som fire øjne i mælk
de knapper er din beskyttelse
mod virkeligheden
jeg kom for at kysse dig

jeg er en fugl

Jeg er en fugl
jeg tager alt der skinner
jeg har fundet en hule til det jeg elsker

første dag på byens tage
stjæler jeg en diamant
fra et hus i skyerne

sidste dag i skovens hjerte
lægger jeg vidunderæg
under verdens øjenlåg

Lyset

Jeg kan huske at det var torsdag
og jeg var ensom
lige som alle de andre dage
men jeg sad der som på et billede
i vindueskarmen halvt med siden til
der burde have været en kat et sted
solen stod mig stærkt i ryggen
det var første dag på lykkepiller
og du fandt mig der i lyset
du var ikke den første der tog fejl
og regnede lyset for min ven

Du havde take away med
grinte og gav mig et knus og et kindkys
mit hjerte trak det hele ind
og sprang ud af vinduet med det
løb gennem forårets renskurede gader
alt hvad det kunne
med dine håb i en skotøjsæske
ud til de bøgeskove nordpå
det ikke havde set i flere år
fordi de var for store for grønne
og frem for alt for levende
og der begravede mit hjerte skotøjsæsken
mens vi spiste Gang pat mooh

Juletræ

Jeg har forskellige kønsspecifikke dele
siddende på min krop
jeg er et juletræ med særlige organer
for reproduktion og hormonel fornøjelse
det er december hver dag

Retningsforladt

Silhuet i togkupéen
vil du fodre min ensomme løgn

jeg kaster Tegnet ud i skovbunden
efterlader minut for minut
mit eneste vidnesbyrd på håb

er du en vandringsmand
så retningsforladt som jeg

Wifihjerter

Vi delte en tidlig morgen
et billigt morgenmadssted
alle de hvide ansigter
alle de wifihjerter
jeg forsøgte at finde noget mellem os
hældte mælk i din kaffe
skrev et digt på din telefon
jeg tog din hånd
men morgenen løb ud i ingenting

Jammer

Stop med at tale

som en fyr med hovedtelefoner på

jeg forstår ikke halvdelen

jeg forstår kun halvdelen

du jammer med dig selv

Ildevarslende lykke

Sandheden viser sig
når du forfører mig efter
en miserabel aften hos dine forældre
du lægger mine arme som døde plantestængler
over mit hoved
og holder dem der
nyforelskede
mens du kysser min hals alt for vådt
og jeg ældet af svigerforældrenes kritik
den tunge vin
din mørke røg mod mit florlette liv
endnu engang giver efter for
forestillingen om lykken

Godnat fortid

Godnat fortid

hvor gyldent lys sank i havet alene

godnat tavse fugle jeg ved i findes

godnat 

Røgede blomster

Du fortalte mig om de røgede blomster

smukt på en ranke
grå og snavsethvide
det er enkemærket i Indien
man sætter dem i hendes hår
tunge af røg
taler de til tårerne
hun er ikke mere levende end ham de brænder

Lørdagshjørnet

du sidder der
i Lørdagshjørnet med din samfundshjælper
og jeg kan ikke tage dig seriøst
alt hvad du siger er allerede forsvundet
fordi du skal dø før mig

jeg indser pludselig
at du er mig om tyve år
jeg indser at du er mig om tyve år

Fredagskorsettet

Fredagen er et korset
som bærer mig ud foran spejlet
mit ansigt søger lyset en gang til
de gyldne lag
får mig til at ligne en undersovet centerleder
jeg roder hensynsløst rundt i udtrykkene
med de små pensler
jeg bliver aldrig naturalist

Dødsmetoder

Jeg brugte et gevær
de gange jeg skød dig
jeg er ikke naturens muntre datter
min egen død bliver
hovedspring fra en glasbygning
der var bare noget elgagtigt over dig

Hud og det andet

Jeg har skiftet hud over tusind gange
rundt om neglene
men kun femten gange på ryggen
når jeg gnider mine fingre mod håndens kød
lyder det forbavsende tørt
som når man hælder sand ud af en konkylie
Jeg ønsker mig ikke en anden krop
jeg ønsker mig ikke en anden lyd
det er let at træde ud af sit spejlbillede

Vi vokser ud af os selv

Vi vokser ud af os selv

af de små mælkekroppe

der springer mod alting fordi det findes

alting findes

Om dyr

Egern ikk
og ræve
det er dyr med jazz i
mens pindsvin og mus ikk:
knap så funky
rotter er sån uden for kategori
og muldvarpe
de er mine helte
jeg siger dig
de er blødere end alt

Lomme 1

Hvad der ligger i min lomme på vej til bussen:

lakridser

nøgler

rejsekort

Nordhavn st. i helikopterperspektiv, tidlig morgen

alle de ord jeg ikke har sagt hele natten

fornemmelsen af en hybenblomsts kronblades blødhed og bevidstheden om dens duft

navnet på et dyr jeg aldrig har set

forbifarende fremmedes ansigtsudtryk

håbet om at der vil være lys i dit vindue

Ved busstoppestedet

Husker du vi sneg os ned i den tomme swimmingpool

åbnede kasser med Ugens Novelle

maste hinanden ind i trange metalskabe

gemte vores ord i marmeladeglas?

At vi løb ud i sommernatten

stjal rustne redskaber fra genboens skur

lavede fælder for egern og rotter

og aldrig  fangede nogen?

At vi gik ned til floden

smed Øjenskyggen og Bæltet i vandet

selv sprang derned og vadede med strømmen

til vi ikke kunne komme længere?

Husker du så at vi meget senere

mødtes tilfældigt ved busstoppestedet

med dynejakker og blanke pander

og ingen af os gav os til kende?