Han finder min hals 
som om jeg er en svane 
hans hånd stryger hen over den tynde hud 
han søger efter noget
han søger efter mig 
vores svampemunde løber sammen ved halsen 
huden kærtegner hånden 
hånden der ikke flytter sig nedad men bare bliver og bliver i ømhedens land 
min krop godtager denne ophidselse som ro

Den lange nat

Gå ikke nedslået ind i den lange nat

dårlige trafiklys er stadig trafiklys

kan du lide den røde farve

så gå uden mål og med

gå forbi gå på trods gå fordi

gå slet ikke vild i den lange nat

ulve har også brug for søvn

og du kan liste udenom

de varme snuder

skimte et lys langt borte

Text mig

Text mig

toget kører om lidt

og jeg har købt et kyllingespyd

og en avis

jeg ved ikke hvorfor jeg købte avisen

der var noget ved forsiden

text mig lige

jeg har hovedpine

og jeg har fortrudt det sene tog

men jeg nåede festen

jeg nåede cafeen

og jeg nåede at hænge ud

text mig please

jeg er smadret

jeg har lyst til at vende om

jeg kigger på avisen

der ligger på togbordet

og fylder urimeligt meget 

jeg glemte at købe en cola

og kyllingspiddet er tørt

der er noget med

at de der vogne ikke kommer mere

jeg må bare finde ud af

hvad der er med den forside 

er det billedet af Putin

eller billedet af Snowden

rubrikken der råber

eller de store typer der sætter sig fast

når jeg blinker fylder de mine øjenlåg

helt ærligt text

jeg har allerede skrevet alt for mange

beskeder til dig

det er din tur

jeg vil prøve at falde i søvn

så jeg ikke venter så meget

hey forresten

det er ordet Kampgeist

der irriterer mig

det jubler for meget

I dag

Gummistank

væltetrang

river dyr i stanniol

lyst hår under hætten

mørkt hår under hætten

den der serie vi så

da vi var alt for unge

jeg ringer dig op

men kan ikke fortælle

hvad det er

jeg har oplevet i dag

I et glimt

Åh sig mig hvordan den ender

sig mig hvordan den ender

efter ederne og forbandelserne

råbene skænderierne

og da han slår sin hånd til blods på dørkarmen

og da hun kaster et vinglas gennem stuen

mere raseri

depression

sult efter flere liv

sult efter andre valg 

pillerne 

sprutten

stofferne

og så det hele på en gang

glemsomheden

drømmen om hævn

drømmen om død

drømmen om kærlighed

han giver hende blomster

hun klipper hovederne af

hun køber smukt undertøj

han kommer ud over det og går

Efter volden

ultravolden

de skærer i sig selv eller nogle andre

bare ikke hinanden

deres ufødte børn er allerede døde

fremtiden er mindre end en ruin

kun få dråber ætsende DNA overlever

Hvordan slutter den?

Klodset

Det klodsede menneske

er aldrig en kvinde

jordbær skal serveres med fløde

ikke bare ligge i en bunke

og spises af grådige snavsede fingre

den der løber efter bussen falder oftere

hundrede år efter lo vi af det

Nu for fanden

Vi har

ingen planer

hvem ved hvad der kan ske

i hvert fald ikke os

ingen vil være boss

og bestemme hvad hvem skal

alle vil være baws

foran sin egen virkelighed

vi trækker den som en kæmpe krans

vi hele tiden lægger på fremtidens kiste

Stillads

Der er faldet et stillads ned
det ligger som lange knoglestykker
strittende i en stor bunke
midt på omfartsvejen
og bidrager til ny omfart
ingen af dem der kører en omvej
tænker så meget på kz som mig
hvordan tilfældigheder bare raslede
magten sammen og kødet fra knoglerne
så alle på vej gennem historien
måtte køre en omvej og komme alt, alt for sent

Sky dj

Sky dj m/k søges

til nyåbnet bar i hoved

du skal kunne larme kvalificeret

i overspringssituationer

dine tracks skal indgyde mod
dine mash up's skal være uovertrufne

forårsage ferromonflip

og killer moves

søndag morgen fri

løn efter kvalifikationer

Gentofte 11

Her er alle huse lave 

som en hyldest til fortiden

en lilleby befolket af designere

der taler visioner

jeg vil tage til Amager

og indlogere mig på sprawltemplet

Bella Sky

der akavet og navlestrengsagtigt

rager omkring med sin tvilling

helt oppe i hovedet

når man slører blikket

forsvinder vinduesglasset

man kan stå i helfigur

og tage forskud på selvmordet

No brand burger

Jeg køber en no brand burger

og tænker over retten til at købe

dårlig mad

på statens beskyttelse af individdet

og totalitarisme

det hakkede løg trænger igennem

det er i virkeligheden det enhver god burger smager af

vi har ingen værdier at beskytte

udover individets

nogle individers frygt for at blive overvægtige

fordi de var tykke i folkeskolen

eller var med til at moppe hende den fede

muliggør tyndhedskommunikation

MacDonalds boller er bedre

MacDonalds boller bedre

men den friske tomat knalder min smagsløg overraskende godt

der var engang et land eller flere

hvor forbud var en kvalitet

man havde ideer at beskytte

helt ud i forbruget

det handlede ikke om fedme

det handlede om forbud mod implementering af andre magters

værdier

værdierne var det vigtigste

tænker jeg gennem kvalmen

Gentofte 10

jeg går ind i en interiørforretning

jeg vil købe en lysestage

dem de har er alle sammen af glas

der ligner sølv

fattigmandssølv

de har også puder

rigtig mange med det amerikanske flag

hvis jeg køber sådan en

fortæller det om mig

at jeg er vild med staterne

eller at jeg er vild med blåt, rødt og hvidt

de har også urtepotteskjulere

af metal med løvefødder

de har vildt mange ting

tingene er bare dyre

de har ingen særlig værdi

jeg cykler hjem til der hvor jeg boede

for 20 år siden

går ind i Khan Trading

hvor de har lysestager af plastik

puder urtepotteskjulere vækkeure teglasholdere  

af plastik

det hele er pisse billigt

og meget værdifuldt

Onsdag

Vi bygger kopier af alt det vi ejer

der har kostet mere end 100 kr

i pap karton og flamingo

især fjernsynet køleskabet

og mikrobølgeovnen ligner godt

vi stabler alle attrapperne i en stor bunke

midt i lejligheden

og smadrer dem med vores kroppe

mens vi filmer det

bagefter keder vi os lige så meget som før

Camping

Du lovede at du ville møde mig

i Bella Center

vi skulle se på campingvogne

så meget af det samme 

på et sted

campingvognenes hemmelige begravelsesplads

eller måske knap så hemmelige begravelsesplads

jeg ventede tyve minutter i kulden

fra alle de fremmede ansigter

så købte jeg en billet

og gik fuld af søndag alene rundt

i trailerparken

og i stedet for gravide 15-årige 

løse hunde og voldelige mænd uden tænder

sad der alle steder fritidskonsulenter

i dårlige jakkesæt

kvinderne havde kjoler på

der så ud som om de var syet af soveposefor

de spurgte om det samme

om jeg ville have en folder

fra Campingferie

Dansk Camping Union

eller Camping Øst

der havde specialiseret sig i vogne 

der var særlig robuste

men jeg ville bare have en SMS

fra dig der fortalte du var på vej

Gentofte 9

Så mange fremmede titler
de starter alle sammen med penge
og har ansigter af Burberry
jeg tager mig i at ønske noget

deres hæle skal falde af og få dem til at danse
pinligt
eller
deres solbrændte biler skal begynde at skalle
så det bløde lyserøde liv kigger frem
deres drømme skal fyldes af Snøfler og Medova
hakkebøf på dåse
færdigpizza med syltet ananas

ikke mere
pelsbrunchgolfshopping
til dem

Gentofte 8

Ingen ud over vi

og den lille baggård

dine hænder gravede i min sweater

den enøjede kat ikke engang

en mønt ville kunne ramme jorden

en storm med et øje i

skraldespandene ventede

men der skete ikke mere

den dag

En anden nat

Jeg har kun to køn

jeg bruger dem varsomt

de kan ende som mascara 

klokken fem om morgenen

i den opgående sols kys

det eneste kys

jeg vender mig nogengange om

og ser mig selv en anden dag

en anden nat

Fredagsbønnen

Drik af mit ansigt

under fredagsbønnen

skyerne hænger lavt

jeg bøjer dig i neon

så du kan skinne 

vores hæle får vinger

aftenen findes ikke uden os

Såkommerkampen

Detmåbliveudenpauser udenpauserforfanden ingenafminenerversover

pågulvetundermitsædeliggerenfemmer

deterikkeenlykkemønt

derermangemedtoget

udenpauserforfanden

jegkørermoddødsmålet

overhængendeudmattet

såkommerkampen

Gentofte 7

Der står en dreng og spiller trompet

på en af de sorte kanoner

støvregnen lægger sig blidt i hans hår

mågerne rammes af messingpile

Bog & Idé holder længe åben

Gentofte 6

Lyngbyvej er mere end en åre

den er byens kromosom

uden adgang findes vi ikke

vi er blevet mobile

Gentofte 5

Fitnessklapren, fitnessklapren

denne by er fuld af fitness.

Salt

Sniper skipper

dugvåd hejsning

det mellemrum i tænderne

prentede et løfte i messing

jeg tilgav på forhånd

havet

mørket

i din huds kæntring

Gentofte 4

Jeg leder downtown efter

folk i grimt tøj

børn uden iPhones

gamle biler

billig fastfood

kiosker

cafeteriaer

frisørsaloner som ikke er fyldt 

med gamle eller rige kvinder

arbejdsløse

mænd med fedtet hår

tyrkere

indere

kinesere

store, grimme hunde

Ekstra Blads-spisesedler

lidt skrald i et hjørne

Skinnende

Regnen falder kun så ofte du lægger mærke til den

årsskiftet varer flere måneder

nu står du og ser det gule lys dale

ønsker det ville tage dig med

så dine årer kunne falde til ro

i stedet for at dunke dunke dunke

du tænker

at de morser til verdener du ikke kender

du tænker

at det værste der kan ske er at mørket bliver ved

engang opfandt du reflekser

af muslingeskaller

gik omkring med raslende perlemor

i lange snore påspændt din regnfrakke

kun lidt skinnende

Gentofte 3

Det beroliger mig

når teknologien sætter ud

i mine modstandsløse måneder

på biblioteket

hvor blodet flyder udenom skriften

efter blackoutet

tør jeg gå mod automaten

jeg griber med stor kraft om plastikkruset

lydene bliver ugennemsigtige 

de besøgende bag bogreolerne er virkelige

der er forskel på indenfor og udenfor

min fingre kan igen blive kolde

og hænge over tasterne som

tøvende bombeflyvere

jeg er menneske

jeg er ikke teknologi

jeg er pauser og brud

jeg er ikke uendelig

Gentofte 2

Søen er blank

og kranset af borgere

her går vi hen

alle sammen

og Hans Toft

naturen er lille og velplejet

som kvinderne

vi taler sammen om fjernvarmen

og forskønnelsen af Hovedgaden

vi er ikke så fine

som dem rundt om Jægersborg Allé

men det er et slags adelsmærke

Jeg elsker

Jeg elsker at pille tør voks ud af min hukommelse. Når lynet slår ned i min dagbog. Lange eftermiddage med to, tre venner, hvor det, vi skal er at tage hævn. Jeg elsker penge. Jeg elsker flader, der lugter af andre menneskers afkald. En hvid kind våd af tårer, beskidte badeværelsesgulve, en stramt redt seng. Når alt er rent undtagen halsen. Knaset i Fishermans Friends. Havet når det ikke er dresseret, havet når det er dresseret. Desserter med en hemmelighed i, bare det ikke er en ring. Det at have mange nøgler, hvoraf nogle er til døre, man ikke bruger længere. Jeg elsker at gabe uden der er nogen, der stikker en finger ind i min mund imens. At rive visitkort i stykker. At klamre mig til et minde. At danse alene af sorg. Jeg elsker at le hånligt, le fordi jeg har det bedre end andre, le af noget, der overhovedet ikke er morsomt. Jeg elsker knitrende ledninger over marker, dén summen er en hævn over naturen.

Jeg hader en vedvarende lyd, en tone om natten, der bare bliver ved og ved, nedrigt uden crescendo. Melede kartofler, i det hele taget grøntsager, der ikke træder i karakter. Jeg hader stjernetegn, horoskoper og typeindekser, lette forklaringer og banale mønstergenkendelser. Kønsløshed, kønnethed, kødløse dage. Jeg hader vitaminpiller der smager af pære. BKI-kaffe. Også deres Nescafe. Jeg hader at komme til et sted, hvor jeg har været før uden at opdage det. Jeg hader at blive fortalt ting, jeg burde have kunnet regne ud selv. Jeg hader, når man kan se på mig, at jeg har regnet noget ud. Jeg hader at regne.

Driver forbi

Den lette sorg

når man siger farvel til en

man aldrig rigtig kunne lide

men som man bare vænnede sig til

den tunge sorg

når en sky

man driver forbi

ligner den man drømte om

Gentofte 1

De blanke ruser

fyldes af ødelagte værdier

de rigeste spiller banjo

lader som om de er muntre

alle nyder det almindeliges klammeri

Noget blødt

Jeg elsker at gå på noget blødt

sommergræs selvfølgelig

og fugleunger

den lette knasen

der efterfølger dunetheden

en mark med sommerblomster

er ikke så blød som man skulle tro

men den lerede regnjord

opsvulmet af hengivenhed

og det at man bærer det med hjem

under fødderne bagefter

Oplæsning

Jeg er hele tiden i tvivl om hvordan jeg skal præsentere mig selv

men

der kan ligge en kvalitet i famlen

Jeg læser op som et barn

mine ord tager femogtyve år af min alder

jeg kan ikke længere distancere mig

alt hvad jeg siger er jeg

Mine digte handler aldrig om sex

alligevel ligner publikum alle sammen nogen 

der lige har slikket mig
røde om de smilende munde

Skovjordbær

Det var den sommer jeg tegnede skovjordbær
de skød op på alle sider
takkede blade hvide blomster søde bær
på skrivebordet i sommerhuset
i det rum der indtil i år
havde heddet børneværelset
lå mine ranker
under muslingeskallen med rød bolchemasse
og læbepomaden med låg
forventningerne
jeg gik ud i den lille skov
og lagde mig på ryggen
fyrretræets top i solen
blåt til jeg druknede
jeg vidste pludselig noget
jeg ikke kunne tale om
de små skovjordbær var omgivet af hvide blomster
ensomme og mange
der var ånder i vindharpen
der var hemmeligheder i klitterne
der var dufte der nu kunne være mine
jeg forstod det
jeg elskede det
jeg sørgede over det

Hunhund med sløjfe

hende min nabo

der var damefrisør

og passede mig dag og nat

drømte om en hunhund med sløjfe

når vi havde spist suppe med boller

og badet var blevet lunkent

stueuret slog otte slag

lagde hun mig i seng

jeg var bange for at sove alene 

det kom heller ikke på tale

derfor lå jeg hele natten

talte damefrisørsnork og tænkte over

hvor meget sådan en hunhund

med sløjfe koster

Glas

Da jeg kom hjem fra din reception

fyldte jeg et helt glas med Bacardi

den lagde sig likørtyk op af kanten

din bog stak op af tasken

så bogsk

så debutagtig

så hvilende

jeg sad længe og så på lyset fra vinduet

der rakte ud efter glasset

Et digt er en rovfugl

Åh
jeg bringer mig selv så langt ud
at ingen kan fiske mig i land igen
stiller mig til tørre
og lugter af skaldyr i ugevis

Jeg tøver med at blive mig selv
i disse fremmede skove
træerne står så tæt at jeg falder
gennem det lille kighul til himlen
som et æg
der bliver tabt af en rovfugl

Et digt er en rovfugl
et digt er hul i himlen
et digt er tæt skov
et digt er et skaldyr
et digt er en bevægelse gennem vand
man gør for ikke at drukne

Du kørte

Kørte du fra mig den nat

den nat jeg lå ved siden af dig i sengen

i sengen med ingen andre end ordene

ordene som venner?

Sad du allerede i bilen der bag dine øjne

dine øjne som ikke kunne møde mig

mig der ville tale om sexuel performance

sexuel performance gennem årene?

Jeg ville ikke skræmme dig væk bare tale

tale om ægteskabet i sengen

sengen der var blevet et sted at sove

sove til man vågnede og tog hver til sit.

Det lå mellem os lige fra begyndelsen

begyndelsen som var en smuk storm

en smuk storm som vi fløj på

fløj på men bare ikke i sengen.

Så blev vi mor og far og alt var

alt var særligt på en ny måde

en ny måde der gjorde os stolte

stolte og lidt bange men sammen

Et sted undervejs tænkte jeg Nå

nå, det kommer nok når vi bliver modne

modne sammen og uden små børn

børn der gerne vil ligge i revnen hver nat.

En dag blev der tomt men vi

vi blev ved med ikke at finde sammen 

finde sammen igen om vores kroppe

vores kroppe var blevet fremmede.

Men jeg vågnede og ville snakke

snakke som en åbning ind til det der var

det der var og som vi kunne finde

finde lige før det var for sent.

Du steg ud af sengen det var sent

sent og uden at lægge noget brev

brev der kunne sig noget til mig

mig der bare fornemmede du kørte.

Ruskind

Smid et stykke ruskind over mig

tilklippet

så det kan dække mine fimrehår

eller giv mig et pudevår

jeg vil bo i det

lige som at bo i drømme

ja

Æg

Jeg fandt et mågeæg i et blad

og klippede det ud af dets

strandomgivelser

jeg fik lyst til at lægge æg

mærke fornemmelsen

mellem mine baller

ikke føde et kødvæsen

men et glat hvidt hylster

ikke eje det indeni

særlig meget

124 dage

I dag er det 124 dage siden
jeg ved godt at tid kun er kostbar
for dem som venter
alligevel har jeg lyst til at synge triste sange

I ved den følelse
man helt latterligt får
når stjernekasteren går ud
man ved godt den kun er
et lille lys i mørket
alligevel eller måske faktisk derfor
lægger man umådeholdent meget
i det lys

I de 124 dage der er gået
er jeg blevet dårligere og dårligere
til at sluge skuffelsen
jeg mener
14 dage er bare to uger uden svar
en måned er bare en måned
der sker så meget andet små-cool
i løbet af en måned
men 124 dage er fire måneder
mere end en årstid
så langstrakt et perspektiv
at man begynder at måle i store bedrifter
jeg gik på højskole i fire måneder
og det forandrede mit liv
jeg var fire måneder henne
før jeg for alvor følte mig gravid
jeg erkendte det den dag i badet
og græd mens jeg fortrød helt vildt
på fire måneder kan man skrive en virkelig god del
af en bog
man kan drikke sig fuld 124 gange
i princippet
man kan nå at flytte ud af sit liv
og omtrent bygge sig en ny tilværelse op igen


Men jeg synger bare triste sange

Interview

Du søger hele tiden over mod krattet?

Det er fordi jeg skammer mig

Hvad er der at skamme sig over?

Jeg er så dårlig til at digte

Du mener, at du burde have fundet på noget bedre end dette?

Ja, interviewformen irriterer mig

Så hold op

Så blev vi så skinnende hvide

Så blev vi så skinnende hvide

i solens lange moderarme

at vi glemte at se under huden

hvad vi også var

hvad vi måske især var

Superman Returns

Jeg har været i Sverige
uden internet
og jordforbindelse
bare badet fra klipperne, spist rejer
hørt La belle epoche hundrede gange
nu forsøger jeg at finde sammen igen
i den danske hedebølge
men Superman Returns distraherer fra tv'et
Kevin Spacey er
ved at tage en meget grim paryk på
blevet til Lex Luthor
jeg kender ikke ham, der spiller Superman
ham der spillede Superman i de gamle film
var en irriterende helt
en pindemandshelt
en fucking spejderdreng af en helt
og problemet lå også i genren
selv som otteårig synes jeg, det var for hybridt
selvom jeg selvfølgelig ikke brugte det ord
jeg sad i mørket
sammen med en der var gammel nok
og undrede mig over blandingen af science fiction
helteepos (det ord brugte jeg heller ikke)
og almindelig spænding
der var for meget der var uklart
jeg undrede mig over det der med
at han var journalist og et rumvæsen
hvordan kunne helten både være journalisten Clark Kent
for min far var journalist og arbejdede på en nusset redaktion
der lugtede af armsved gammel kaffe og rullepølse
og alle journalisterne drak for mange øl til at de ville kunne flyve lige
eller de var gamle og havde runde maver
og ville se fjollede ud i et tætsiddende nylonsæt
OG helten Superman
som kom fra en planet som hed Krypton
men så kunne han ikke tåle Kryptonit
det er jo absurd mærkeligt
og hans far havde et navn
der lød som om det var hugget fra Star Wars filmene
hvem fanden hedder Jor El
og hvor mærkelig er Jor El ikke
at han kalder sit barn Superman

1 Day Hardcore Snowden

den dag du var på kursus

og jeg brød dine koder

fandt den smukke kvinde

du også var sammen med

fandt billeder af jer i øm omfavnelse

optagelser med våd hud og jagt

jeg gemte det i skyen

jeg pakkede en hurtig taske

med dit tøj i

og satte den uden for vores dør

jeg skiftede låsen 

jeg kontaktede dem der ved noget om afsløringer og hævn

sendte dem alt jeg havde

næste dag var jeg en karklud

Hun kunne ikke

Hun kunne ikke

skifte den pære

vaske uldtrøjen

sortere bladene

male den lille væg

ringe til moster Inge

lakere tånegle

aflevere de tomme flasker

sige til ham hun elskede ham

før hun havde skrevet bogen færdig

Guldringen

Jeg er en undtagelsestilstand

efter jeg købte en ring

og tog den i en kæde om halsen

det mindede mig om at du skal dø

engang

og at de millioner af sekunder

der sandsynligvis går inden

falder i en lavine af tid

og da jeg lukkede kæden

fik jeg en følelse af

at alt hvad der vil ske os

allerede er beseglet

Denne her aften

Den her aften har været

rimelig fucking cool

jeg lægger mig 

som en helt ny pengeseddel

helt fladt med ansigtet opad

for at sove

det sidste jeg tænker er

Der vil fortsætte med at ske fantastiske ting

Udsigt over angst

Så blev det præcis
som jeg frygtede
vi led pludselig af
anolexia nervosa
sad og stak til ordene
og flyttede dem rundt på siden
så de andre ikke ville opdage
at man ikke skrev
enten fordi man ikke ville
eller ikke kunne
og en efter en
måtte vi sendes på Troldbjerget
for at få udsigt over angsten
helbredelsen kom ikke let til os
det kunne tage år før sproget pludselig kom tilbage
og strakte vores krogede fingre ud

sssøndag

jeg er

Master of Disasters

på vej ud af ugen

jeg er 

bedstevennen

sidsteelskeren

skødehunden

jeg læser sidste side i en røvsyg bog

rydder bordflader

det hjælper ikke

Hundetunger

Vi lægger os her i lyngen

har ikke ret til fred

andet end den ensomme

vi to

vi kan slukke et bål med et andet

vores hundetunger strejfer om

på huden

ildblomster

uldskyer

havhuse

om lidt skal vi tilbage

Soundtracks

Af soundtracks kan jeg vælge mellem Bubbibjørnene

Ghostbusters 

og Djurs Sommerlands kendingsmelodi

mens jeg cykler til skole

autopiloten styrer

de rene tanker har tabt

og når jeg kommer frem er jeg

hverken skrøbelig eller interessant

Der findes rigtige mennesker

Der findes rigtige mennesker

jeg ved det

og nettet ved det

vi sidder stille sammen

lyser på hinanden

skinner på de tomme poser

og kyllingeskroget

i dag var lang

i går endnu længere

og tilsvarende tavs

det er sådan med tavsheden

at den holder op med at være en 

hædersbevisning

hvis der ikke ligger et alternativ et sted 

i nærheden

Lidet aned liljen hvor grimt den ville falme

Lilly tænker på koteletter med sennepssovs
Hun kan ikke huske
om hun nogensinde har fået det i virkeligheden
I Lillys mørke værelse sidder der aldrig andre
end Lilly
Der kommer kommunale og pligtbesøgende
men de sætter sig ikke
Lilly sidder nok for dem alle
I hendes skab er der grønne, røde og blå kjoler
især den af fløjl har hun på

hun rejser sig en eller to gange på en dag
når hendes mad kommer fx
hun vil se
om det er disse såkaldte
koteletter med sennepssovs

Art is what you can get away with

Love is what you can get away with

sickness is what you can get away with

anger is what you can get away with

gender is what you can get away with
sex is what you can get away with

sorrow is what you can get away with

death is what you can get away with

dreams is what you can get away with
money is what you can get away with
fashion is what you can get away with
fame is what you can get away with
beauty is what you can get away with
stupidity is what you can get away with

Orange famlen

Min sommernatsdrøm

er tantrahyben

orange famlen

parfumeret kløpulver

pink falmen

små grønne blade de steder

stik stik

åh næsten

Det værste

Klinker det værste

det er ikke ovre

stærk liljeduft slår ind over os

hvis jeg havde vidst

noget om livet

havde jeg vist min skødesløshed

dine store hænder blev små

de bandede pludselig i radioen

og så liljelugten

liljen der bar os lidt længere

Jan Lööfsk

Jeg ser op
og byen er Jan Lööfsk
har ikke rørt sig siden industrien blomstrede
og der er
på en eller anden måde
et havnemiljø
med små kraner og fiskekuttere
træ jern mekanik
at finde alle steder
folk går aldrig i flok og
verden er stille
paletten hedder lys gul lys rød lys blå
og forbandet meget sort
jeg vil henvende mig
til den verden
men ved ikke hvordan jeg skal komme i gang
og nu er den min

Fremtidssang

Jeg drømte jeg fødte en babydukke

du sagde til mig hey ikke mukke

hun ligner den søster hun får en gang

så faldt jeg til ro ved din fremtidssang

Det lykkelige samlivs deadline

Jeg er uopslidelig

jeg har skrevet en million digte
over temaet mand møder kvinde

jeg skilles

og længes tilbage til det velkendte

drømmer om at den gamle magi

bare er gået i hi

og kan genfindes hvis jeg gør mig umage

eller også lader jeg døren smække i bag mig

lettet undrende sørgmodigt 

trodsigt vredt hævngerrigt

måske det hele på een gang

Hillerødtoget

Vi vil med Hillerødtoget

men er for sent på den

Vi jager gennem tunnelen 

på vores cykler

din er flaskegrøn

en stor og unervøs udseende mand

farer sammen ved de høje KLAK 

der lyder da vi maser cyklerne op

på de smalle metalslisker

vi når ikke Hillerødtoget

råber vi forpustet

vi må tage Holte

Men Hillerød kommer

lige da vi når op på perronen

og en billig lettelse 

følger os og vores cykler

ind

Ikke meget større

Jeg vil ikke indskrænke mig til at fortælle om verden på 140 tegn. Som at fri til nogen i et gækkebrev. Ikke at verden behøver at være meget større.

Langt

En DAB-radio og to pebermyntebolcher

i cellofan

der er så langt fra symboliseringen

til det her hotelværelse

hvor alt er købt på forhånd 

og intet menneske er særligt

Stop den ulige kamp

Du taler om

Goal-line technology

jeg spiser pistacienødder

og føler mig midaldrende

der er en der hedder Hulk

jeg kunne ikke have skrevet det bedre

selv

En som er ensom

Det har aldrig været lettere 

at være ensom

jo, det har aldrig været lettere 

at blive ensom

men faktisk aldrig været sværere 

at være ensom

Lige uden for

Det viste sig hun var clean

selvom hun havde en vis lighed

med Kate Moss

selv var jeg tynd og lang

og knap så clean

vi mødte hinanden i parken 

lige uden for campus

vi skulle have læst jura eller medicin

fag med styr på menneskeheden

i stedet lagde vi os

ovenpå hinandens tynde knogler

nogle gange om ugen

Afstanden

Afstanden mellem vores første kys

og det næste

var på grådens rand

Over Amsterdam

Han holdt af at sidde

og kigge på hendes skulder

På grund af whiplashen

sad de altid i række

så hun ikke skulle dreje sit hoved

når hun talte

og gerne på de forreste rækker

uden motorlarm

Så sad han og rullede sit flymagasin ind og ud

så på skjorteskulderen

de brune krøller

af og til ud af vinduet

ventede på de små samtaler om ingenting

mens de fløj mellem skyerne

over Amsterdam

og de gyldne floder blev tyndere

og tyndere under dem

Flyet kunne umuligt styrte

med hende indeni

Analfebrilsk

Analfebrilsk

bøddel i lædershorts

du ejer muskelspændinger og fugt

og en arvet kasket

sådan går du i Irma

så meget er du dig selv

Jeg synes

Jeg synes livet er som en lille klase druer

Jeg synes livet er som et kilo appelsiner

Jeg synes livet er underrepræsenteret i sit fremstilling

Jeg er bange for ansigter hvor alle trækkene er samlet på midten

Jeg er bange for ansigter der er spredt ud over hele forsiden af hovedet

Jeg er bange for helt symmetriske og perfekte ansigter

Jeg synes den viden samfundet har 

men som jo ikke alle har 
er svær at sætte ord på

Jeg synes det er svært ikke at kategorisere

der er noget der er kogt

og der er noget der er ukogt

der er også noget der er midt imellem

Går der allerede nu et gyldent minut

Solen ligger gemt under tjørnede hække
der er dårlige varsler i tebladene
se en lille fugl
en lille gul fugl
basker bladene af vingerne
kan du huske da vi dansede
en særlig morgen
det fremmede sted?

Solen ligger gemt under kvæstede træer
ikke mange steder tilbage
vi kan længes mod
grib om æblet
grib om et barns nakke
grib om galskaben
med grødet stemme

går der allerede nu
et gyldent minut

Fedt

Jeg ligger i min slankeseng

og mærker fedtet smelte

der er fjorten kilo igen

jeg må ikke rejse mig

før jeg er smuk

Jeg var Yakari

Pas på Yakari

utålmodighed vil være din største fjende

jeg trak fire tyggegummikugler

før jeg fik en gul

jeg rakte den op mod himlen

en sol der kunne skinne på mine 

indianerdrømme

gaderne der fødte dette hul

var fjerfri og tipitomme

men jeg var Yakari

Den nye fugl

Der er en ny fugl på vej

langt over byen 

den er ikke tam slet ikk

alle elsker den allerede

den gamle mand lader rynkerne synke

unge kvinder tør tale blidt

et lille barn råber 

mor den er kommet

og prikken på himlen bliver større

jeg vil sætte mig og sove tænker fuglen

i morgen skal jeg udføre mirakler

selvom jeg kun er en fugl

Alle aldre samtidig

Jeg kan ikke engang

løfte brystbenet

i en ny kjole siger du

under heavy attack fra blikke

alligevel

jeg vil gerne give dig en kompliment

hey du er da gammel og ung

og alle aldre samtidig

i morgens sorg er i gårs længsel

det vil nok ikke gøre dig glad

tavshed er brolagt med mælk og sæd

øjnene gives a damn 

når det kommer til stykket

jeg tror på det

Dit tab

Det ægte

og det beskidte

vi graver i lommerne efter det

graver i trusserne

aldrig bange for klistrede hænder

hvad der tilkommer mig

er dit tab

Byens kirtler

når jeg bevæger mig letter de møl 

der sidder overalt på tingene

de er ikke til at se i skumringen 

ligner bare en stribe udtværet skygge 

som om de var tegnet med kul

men hvis jeg hiver tæppet op om mine skuldre

letter de på en gang i et næsten uhørligt hvæs 

der får mig til at huske hvorfor jeg ligger her

af og til holder byens hjerte op med at slå

og vi holder op med at kigge ud af vinduet efter himlen

så banker i stedet en feber i byens kirtler og haler

og alle tårne og spir må lægge sig ned

blive en landsby

Sprækkerne

Inde mellem sprækkerne i vores værelser

fødes den uhyggeligste lykke

i pupillen der udvides i mørket mellem to åndedræt

i tasken hvor billetten ligger som et bogmærke mellem dage før og dage efter

i opgangen lige før vi når ud.

Akrobatisk fodfil

Brug mig brug mig BRUG MIG

jeg har børnehænder og klatrefeber

danser en danser en danser en dans

jeg stamper med run dmcske drøn

i karrets dundrende drømske dynd

og de grønne bananer gør af onsdagsavisen

to spildøde fluer jammer i et glas

et billede af fødder i gang i gang 

skylles ud med en boble fra Guldborgsund

Akrobatisk fodfil tilbage på plads – 

Gasflaske

Denne her fyr har sagt, at jeg skulle ordne hans plejehjem

men jeg var for bekymret

Godt jeg har min gasflaske

Kommer du? 

Torsdag sidste dag

Klart lys i dine øjne nu

det slår mig pludselig at

torsdag bliver sidste dag

vi kan kalde vores

regnen smager allerede anderledes

som en andens mund

Natskyggeallergi

Undskyld
jeg har spist kartofler hele natten for at jævne mine drømme
jeg kommer for sent
og hele kontoret stirrer
jeg tror jeg har stivnet mos på mit revers
men det er min natskyggeallergi
der blomstrer

Guld guld guld

Der er flere end jeg troede, jeg ved ikke hvorfor, jeg har altid forestillet mig, at de rige var ret få. En gruppe mennesker for hvem samling af guld betyder mere end alt andet. Jeg læste et sted at guld skinner på en særlig måde, der får de grådige til at længes efter Den Gamle Verden. Brillanter er bras, diamanter dødvægt. Mennesker med plastik indeni ønsker sig de tunge, gennemsigtige sten og bærer dem på fingrene, om halsen, som en hund, der kun er noget gennem sin ejer. Stenene. De glitrer og spiller med lyset, men de er intet mod guld.
Jeg slog dørene op til Falkonersalen og så et rum med tusindvis af dem, de stod bøjede over små borde i kostelige kåber, mens gamle mænd med briller på næsen lagde guldstykker på vægte, stak næsen hen til den og mumlede tal som de rige noterede sig på små blokke. Jeg bevægede mig, som den fremmede og særdeles urige person jeg var, uhyre forsigtigt ind i salen, som duftede af noget, jeg først ikke kunne bestemme hvad var. Da jeg nærmede mig, strømmede varmen fra guldet mig i møde sammen med en distinkt lugt af sol på huden, kandiserede pærer og - kunne jeg forestille mig - læderindtrækket i en ny Jaguar. Guldets odeur trængte ind, jeg spejlede mig; mine øjne begyndte ret hurtigt at lyse svagt gult og min tarvelige jakke fik et skær af skrædderstof.
Jeg turde efterhånden nærme mig de små borde og kigge med bag de rige. Synet af de små guldstykker var vidunderligt, de sang af det gamle Europa, af fontæner i en have på middelhavskysten, af hornfisk på hvidt porcelæn, af silkehandsker. Når de rige opdagede mig puffede de mig bort, men ikke med en hård hånd eller ukvemsord - mine øjne skinnede nok til at de godtog min tilstedeværelse. Ved det bord, hvor der stod flest rige, lykkedes det mig med besvær at se et udsnit af en mand med et drop i hånden. Gennem en hvid slange løb en gylden væske fra et piedestal med et klæde over ind i hans krop. Jeg kunne ikke se hans ansigt, men pludselig lød der, jeg formoder fra ham, en sang som fra en engel, en dyb og kraftig sang uden ord, som snart efter forvandledes til et stønnende skrig. Fra døren kom straks ambulancefolk løbende med en båre, de gennede de mange rige til side og fik manden op på båren. Droppet tog de ikke ud; der løb efter ambulancefolkene en af disse små bebrillede mænd med piedestalet, og hele dette optog med den skrigende mand i midten, maste sig gennem de rige, der i hundredetal havde forsamlet sig. Jeg blev trængt op ad væggen og kunne ikke følge med længere, men skrigene fortog sig, de var måske ude ved ambulancen. Fem-seks damer omkring mig delte højlydt deres viden om guldets effekt på manden, som de kendte i periferien. De var enige om, at de aldrig havde set ham så lykkelig før.
Jeg forlod med stort besvær salen og mærkede den almindelige luft jage ned i mine lunger, guldet i mig fordampe og min trang til kaviar forsvinde med den.

Hoveder

Hvad skal vi med hoveder

når vi vil danse hele natten

tage forblæste skridt

og smide os grædende på senge

uden løfter

hvad skal vi med hoveder

når næste dag dingler forbi

stygt strygende savnet mod hårene

Så kom den dag

Så kom den dag

da du ville lave det hele om

reolverdener skulle omstyrtes

og hele gulvtæppet flås op

din lille vaps løb omkring 

strintede overalt

peb bjæffede

mærkede nok hvad der skulle ske

jeg ledte efter mine solbriller i alt rodet

som om de kunne 

få solen til at skinne

med sine fake diamonds

du skulle til at få dig nogle briller

sagde min mor altid

når jeg kneb øjnene sammen mod hverdagen

nu siger jeg det til dig

du bryder altid op når alt har dannet rod

mens jeg

jeg lader stå til

Jeg har altid travlt

Jeg har altid travlt

der er steder jeg hellere vil være

syrener blomstrer så langsomt

skidt samles over år

Vi synger det samme

Jeg klistrer dine øjne fast til min seng
du vægrer dig grundigt
din nøgne krop kalder på opklaring
vi bliver aldrig venner igen efter dette
vi bliver nok ikke andet end ældre
dit blik bliver langt under dine forsøg
på at undslippe din historie
du associerer frit
og jeg bliver dårlig af at stå så tæt på dine billeder
det var mig der fandt på dem først
vi kæmper vildt om at udvikles
mine arme sidder med velcro om din hals
dine nyudsprungne hænder vikler og vikler
jeg synger sort og snært
så synger vi det samme

Gensyn (tak til Anna Odell)

Gensynet bader i
levende lys og rødvin
jeg lever op til deres trettenårige stemmer
alt det fine der er mig
har jeg ladet blive derhjemme

hver dag løb jeg som et æsel i klasseværelset
hver dag stod jeg alene i en skov
jeg var to mennesker
men de var toogtyve

jeg holder mit hoved dugfrit i aften
de er her allesammen
jeg kommer også
jeg er her også
dette også
som jeg bærer med mig
hvor jeg går og står

de sidder
i de gamle grupperinger
kender hinandens mænd og koner
kender til livet som det ser ud indefra

dumhed er en slags ondskab
ondskab er en slags gift der løber
hurtigere end et æsel kan rende

Slagskygge

Den største fejl var mit store hoved

hvis slagskygge jeg lagde henover dig

hver dag som en bevidst erobring

ved mit hjertes grundskyld

det var hvad jeg gjorde

Hvidhed

Der er lys og mørke
i det ufuldbyrdede
mulighedens mmmmh
hvis ikke vi må være sammen
uanset hvad
må vi kun tale sammen om forskellighed
der er både sort og hvid
i det ufuldbyrdede
mulighedens mmmmh
jeg græder en decideret lyslødet gråd

Jeg tror på det onde

Jeg tror på det onde i mennesket

det uransagelige bitre og flippede

jeg beder til dæmonerne 

at de aldrig må slippe os

Så skete der det at

så peb den lille nat og ville ud
så faldt en ren kold dug på mine arme
så vågnede du og spurgte til gryet
så vendte vi dynens rolige side nedad
så fik en fugl en åbenbaring
så blev det en sommermorgen

Genfødt

Jeg er blevet hvidvasket
i aften
blev jeg HVIDVASKET
en masse mennesker
pegede mig ud
som et særligt grumset eksemplar
jeg var hverken klar nok i spyttet
eller blikket
mens det jeg sagde var decideret sort
de viste mig en tønde
jeg tænkte tjære 
men gudhjælpemig
om det ikke var sukker
Den Store Bastian
tog mig i kravebenet og dyppede min krop
fra mine luskede fødder til min gustne pande
i det gnistrende bad
og jeg blev genfødt 
fremover er det lige meget hvad jeg siger
alle mine talebobler vil være hvide

Hud som skæbne

Flagellanten skriver på sin ryg med seglet:
dette skrives ved et tilfælde
dette er skrevet for kun at blive skrevet
ikke læst
min ryg er ikke papir
min ryg er min skæbne

korte knogler lange knogler

Jeg daterer knoglerne fra den indtørredes have
de er fra lige efter han elskede mig
jeg ordner dem linnésk
i korte og lange
lange og korte
en type for hver dag
jeg ikke har ham længere

Det er nat

Vi klatrer op i et træ
det er nat
grenene river os i tindingerne
en fugl forlader os skyndsomt
bladene sortner for vores øjne
alligevel fortsætter vi

pastel plys sløjfe

Jeg har atten venner i min seng
ja det er bamser
ja jeg er voksen
de er pastel-plyssede-sløjfede
de svarer hver gang jeg taler
de siger ja til om livet er godt
hver morgen sætter jeg dem i rækkefølge
efter størrelse farve alder
hver aften må de ligge på udvalgte pladser
omkring min sovende krop
med lysende glasøjne

Sort øl

omkring mig er der hvidt hvidt hvidt
lokalbefolkningen laver franske hotdogs
vandet slikker kysten dovent
jeg ønsker mig sort øl
at fylde hullerne med

Så længe jeg har min jakke

Så længe jeg har min jakke

kan jeg sove alle steder

jeg behøver hverken colaflasker eller Basseblade

føl ingen sorg for mig

jeg kender min historie når jeg ser den

Det almindelige

Tarteletter er fyldt
med drømme om det almindelige

Sandsynligvis menneske

Jeg er sandsynligvis et menneske
jeg har ikke fået det endelige bevis
det er måske et hjerteanliggende

jeg ved ikke hvad der adskiller mig fra dyrene
udover en tyndere pels og svagere hørelse
jeg er bare et dårligere udstyret dyr

jeg går rundt om min seng og tager tilløb til søvnen
jeg holder mit habitat fjendefrit
jeg finder mig en mage og vi får unger

hvor meget kan man tage fra et menneske
før det holder op

jeg fandt en død due i går
den var stadig due
over det hele
dens hjerte bankede bare ikke

Dukkeøjne

eftermiddagene holdt sig ranke helt til solen gik ned
du kunne falde sammen på mange måder
din krop havde en særlig evne
jeg tror ordet jeg leder efter er dødsvægt
jeg så dig synke så tit
jeg kendte dine bløde løgne

I tasken

Giv mig din taske
så vil jeg undersøge hvordan du tænker
hvordan du elsker
jeg ønsker den bare er tom
og jeg er det eneste i dit liv
eller den er fyldt med overraskende
faretruende ting
bændler, eddike, hummergafler
som du står inde for
men ikke vil redegøre for
og vi vil aldrig tale om det igen

Nu kommer der en bog

Nu kommer der en bog
og nu og nu
nu kommer der en bog
og nu og nu
jeg læser hele natten og dagen
kommer med tomme arme
der findes kun fiktion
alle skærer sig i virkeligheden

Men det ender ikke her

Du ser en film om ondskab
hieroglyffer der bliver levende
jeg ligger og forlener mig med tanken
omgivet af mine tomme chipsposer
vi er strandet herinde
fordi weekenden findes udenfor
i appelsintræerne og de smukt udstyrede huse
men det ender ikke her

vi bemærker i kor
hvordan det brune sengetæppe
fedter til
dag for dag fyldes med sporene efter os
vi ved det altså
men det ender ikke her

der lå allerede da vi kom
et sort krøllet hår i vasken
og vi har begge undgået at skylle det ud
dette tegn på køn på liv
udenfor vores
men det ender ikke her

din B-film er overstået
det er eftermiddag
fem etager nede taler byen
med høj rullende stemme
vi rejser os og trækker for
pakker ryg mod ryg
det ender ikke her

Inden morgen

Dine lyde fra svælget
vækker mig
hver dag er en slags død
når vi står op
lyset er det samme
vores lemmer lige lange
her er stadig ingen andre
jeg er stadig mig
den dumme pige i din seng
alle vores drømme dufter af vaskepulver
når du gnubber mine bryster
føler jeg mig ren et sekund
men du vil sove igen

jeg ser porno
det hjælper ikke
jeg drikker cola
det hjælper ikke
jeg skriver om drager der lander i munden på bodybuildere
det hjælper ikke
jeg vækker dig
og jeg hører dig sige noget
du siger
fuck jeg er tørstig
det hjælper

ABCDarium over ting jeg har det svært med

Afbrydelser

Branflakes

Captain America

Dødelighed

Erling Jepsens forfatterskab

Falsk fløde

Glatbarberede kønsdele

Hunde

Investeringsforeninger

Jernsmag i munden

Kopattesalve

Langsommelighed

Miniflødeboller

Neglesaloner

Oslobåden

Pippi som navn til piger, der ikke er Pippi

Regnar Graastens film

Sparepærer

Tarmskylninger som modefænomen

Underbid

"Vi med hund"

Yndlingselever

Æselører

Ølslatter med skodder i

Ål

Sit menneske

Jeg havde engang en søster
hun lignede mig ikke spor
hun levede ude med sorte fødder
hun talte hundenes sprog
vi flettede blomster på stierne
vi huggede æbler sure og små
vi fangede biller og lod dem sprælle
hun kaldte mig sit menneske

Hvid

Alene og hvid
mig i den åbne verden
se hvor langsomt jeg er villig
til at bevæge mig
for at ikke blive set

Kroppen længes mod lys

Jeg maler stadig hver nat
med mine øjenvipper
der kommer en blå og lægger sig
tæt om dagsresterne
en weekendtaske blå
en gammel ven i en bil blå
en hund med tre ben blå
de grønne drømme rømmer sig blidt
stue med gamle gardiner
jeg er elleve
og noget er spildt ud over fotoalbummet
kroppen længes mod lys
men endnu er det ikke morgen
først gennem den gule tunnel
med skinnende slikpapir på egerne
det lille lysende hul for enden af jordslåetheden
to ukendte venner kører med
jeg vil ikke vælte
jeg plejer ikke at vælte
men det er morgen

Er alle ikke ligeglade

Hvornår skal jeg
snart!
fortælle hvem jeg er
Er alle ikke ligeglade
hvem andre er
giver manden på gaden mig
ikke kun et forsigtigt blik
fordi han brydes ud
af sin migstrøm når vores albuer
summer i forbigående nærvær
i det øjeblik er jeg kun
kvinden der fyldte for meget
og han er manden på gaden
øjeblikket er efter ingen af os overhovedet noget
Er alle ikke ligeglade
når det kommer til stykket
selv når vi forpustede klatrer ned fra hinanden
og ligger side om side i fugtigt sengetøj
er vi ligeglade med
hvem han er
hvem hun er
det er bare eksplosionen der tæller
men selv når jeg køber skumslik
i så let en handling
gør jeg mig umage for at være mig
så den stenede kioskejer ser mere
end den ludende skikkelse ved slikbåsene

Køgekalkule

I Køge kan jeg lave udkantskalkuler
hvor mange spiller banjo i Køge
har alle over 50 deres tænder i Køge
kan man finde en singlemand uden svedskjolder i Køge
hvorfor er rouladerne så gamle i kiosken på den anden side af gågaden
i Køge
der er da mange der spiser kager i udkanten
det er da netop i Køge man bør få sig et sukkerchok
måske er coken friskere end kagerne
måske lusker Svedskjolden og hans venner ned på Toldbodvej
og køber selvtillidspulver i små poser
måske er der ingen der spiller banjo mister tænder eller køber roulade
i Køge
fordi de har næserne fulde
udkantskalkulen ved det faktisk ikke

b.o.t.t.l.e

jeg har brug for endnu en b.o.t.t.l.e
hemmelige våben kan være grønne
skoven var segnefærdig af lys
ingen ord kunne fylde min mund
min b.o.t.t.l.e er let som et afskedskys
hemmelige våben kan være tomme
du kiggede væk da du gik forbi
ødelagte år kan dækkes med plaster
aldrig en b.o.t.t.l.e uden et skår
hemmelige våben kan være tabte
de vigtigste ord blir sagt på en hverdag
huse kan være for små til at lykkes
finder en b.o.t.t.l.e under min seng
hemmelige våben kan være en drøm
plastre er til for at minde om smerten
skoven er større end træet forstår

Besserwisser

Savn er en menneskelig temperatur
Jeg føler mig alligevel umenneskelig
Vores samhørighed er soft porn
Aftenerne er korte og melodiløse
Forholdet vrider sig og gør
af det bjerg der er vokset frem
Bjerget kan ikke føle og give
men det kan spille besserwisser

Sløvhed

jeg holder mig vågen vha youtube

gamle sager der viser mennesker

der opfyldt af håb til livet

kaster sig ud i tynde elastikker 

står på vandski uden sikkerhedstjek

mener de kan slå saltomortaler 

med deres gravhund hængende om halsen

jeg sidder helt stille og ser 

vidnesbyrd på vidnesbyrd om livets stilstand

blive lagt frem for mine sløve øjne

Status

Øjeblikkets transit
hvor ingen er fortæller
altet bare står
med et ben i hvert sind
her kan man vederlagsfrit
gøre status

Vandets sorte ringe

jeg lægger altid mine dage i vandet

så de bliver drivende brutale

det er ikke med vilje men

dagen står så tæt på natten

den dypper en tå i vandets sorte ringe

jeg samler søen om mig

blæser op og

aftenen sidder øde

Det umulige land

Kom tilbage til dette umulige land
hvor vi sloges dag og nat
drømte sår
revnede mareridt
kom tilbage til dette land
hvor vi sloges dag og nat
på våde lagener
mens vores skygger sov roligt
nu danser de hver nat på vores grav
og alt er kun mulighed
mulighed

Velsignelse

jeg tager mine dage så seriøst
skal gøre min skæbne til min velsignelse
nærmest som om jeg bor i et hjerte

Spille død under månen

Kystbefamling
læsketab
kødsomhed
romantisk dysenteri

leguanisme
saltsynkning
stormslumren
kaffe med vestindisk vagtsomhed

spille død under månen
føle elendighedens rasen
bade i det blide hav
og begynde forfra

Ørevask

har du vasket din ører

spørger han hver lørdag

tager mit hoved mellem sine hænder

stirrer gennem glughullet 

på alt hvad der er mig

jeg vasker aldrig ører

jeg bygger borge af voks

jeg holder mit hoved klart

svarer hver lørdag ja

levende i brændingen

hvordan ville det være gået
hvis jeg var taget med
dengang jeg havde kræfter til det
ville jeg have ofret mit lange hår til dine hænder
ville du have ædt mig
levende i brændingen
nu er jeg en sygdom med et menneske udenom
og du er en gammel mand i en andens favn

ukonkret hvad jeg kunne være

jeg ville ønske
jeg var mere
ingen vil længere have delene
slet ikke jeg selv
det bliver så ukonkret hvad jeg kunne være
hverken e eller k eller m
aldrig mere p
knap nok q
bare lidt buskads rundt om en opgivende nødflåde
en lille knude i et stort tørt hudhav
på vej op i palmen igen

Tyggegummiboble

ikke flere internationale dage tak
jeg er et folk
et med mig selv
kender min rødder til bunds
hvor min tipoldefar i nittende potens
bed næsen af nogens konkurrerende tipoldefar
i nittende potens
og satte mig i spidsen for en verdensorden
med tilhørende fremragende madkultur
og ekstrem nutidsbevidsthed
jeg er først jeg er størst
jeg behøver ikke elske ære eller love nogen noget
min skæbne ligger fiks og fostersammenfoldet
i en tyggegummiboble jeg selv har pustet

Håndtryk

Mænd med slips er venligere end mig
de trykker hånd på tværs af kontinenter
efter interventioner med luftskyts
smiler de til verdenssamfundet
se vi kan være civiliserede siger de
jeg undgår andres hænder
især efter en konflikt
en hånd er et pant
et forsoningssprog jeg ikke taler

Mere sekt end digt

Slip nu det digt
lad det gå mand
jeg leder efter at finde
men opdager det først sent
mine venner siger stop det og
du ender et sted hvor du ikke kan bunde
du ender et sted der rimer langt mere på sekt
end på digt
og jeg leder og leder
jeg mener ordene burde kunne velsigne mig
jeg mener teksten er mindre end det den siger
jeg mener lederen af alt ånd hedder Sprog
jeg slipper det aldrig

Plyskufferten

Jeg har for tusind danske kroner dollars

min kuffert har engang været min mors

hun havde tårer i øjnene da hun gav mig den

nu håber jeg ikke længere sagde hun åndssvagt

som om hun hver dag alle de år havde ventet

med kufferten ved sin side og på hvad

den mand var ikke min far men bare endnu en

der havde krydset hende i et skrøbeligt øjeblik

ingen ville have hende i mere end nogle dage

men lige ham der havde givet hende en kuffert

i lyserøde plys holdt hende ud i to måneder

nok til at gøre hende gravid med den storebror

jeg nogen gange bilder mig ind jeg stadig har

så kørte han og hun aborterede af ensomhed

der gik tre år før hun igen turde give sig hen og

min fars sæd var ikke kold før han tog af sted

min mors hjerte visnede visnede visnede
jeg bærer kufferten varsomt ind i det uvisse

Fald

De store samlinger
falder om os
vi har ingen steder at flygte hen
de store befamlinger
falder på os
vores kroppe er kun et fattigt hjem
ingen må være nogen mere
alle skal være een
vi står her i skyggen af os selv
og dukker os for ånden

Telefongråd

så ringer han igen og
får mig til at græde tyst
han er bare en der ringer af og til

så taler vi om livet som aldrig
bliver særlig tungt mellem os
små poetiske sætninger
der falder i stød fra mig
som gråden tillader det

og vi
sammen
er aldrig et emne
heller ikke hans fortid eller
måden vi kender hinanden på eller
hvorfor vi aldrig kan ses

og når vi lægger på
lægger jeg til land
med saltsprukne kinder
denne storm
denne storm

Lidt mindre sort

Her er bare lidt mindre sort
lyset er ikke landet
kun en enkelt fugl synger
varmen sover stadig i jorden
endnu kan vi svøbe os i vinteren

Uens

der er ikke to ting der er ens

alt er originalt

hvert græsstrå hver sten

dine kærtegn

De halvlukkede måneder

Jeg arbejder mig gennem de halvlukkede måneder

opsat på at bryde sammen

med pligten som våben

våben der tømmer opvaskemaskine

våben der lægger børn i seng

våben der søger job

når det lykkes 

bliver jeg et fremmed land

der pløjer sig gennem forfærdelserne

Iltgæld

Jeg står i iltgæld til mine mandage
de bliver så hurtigt dybe
deres blånelse trækker mig ned

En solopvarmet slat

Jeg skriver
for at komme af med virkeligheden

krølle den udfoldelse sammen

der begyndte da jeg lærte at stave

men den ligger som en solopvarmet

slat i en blåmusling

jeg ikke kan lade være med at stikke pegefingeren i

en almindelig dag med måger og hovedpine

den ferskhed der kan ligge over ens ansigt bare fordi man tager jakke på 
og går ud lige efter man har været i bad

skoenes småhed som om jeg er på vej til noget stort

men opdager jeg bare glæder mig til parisertoasten

som jeg lige om lidt køber i grillen

det sand der uforklarligt kommer op under mine negle

når jeg graver i lommen efter min nøgle

de sølvfisk der piler mindre end man tror

men ligesom i ryk zoomer mig ind på badeværelsesflisernes fuger

en anden dag er det chips

den fedtede fornemmelse tager over

ødelægger saltoplevelsen

jeg er tilbage 
synger virkeligheden

Din nøgle

Jeg er en fugl

Jeg tager alt der skinner

Din nøgle skinner

Jeg drømmer om at bære din nøgle i mit næb

At flyve hen til dit hus

Jeg vil låse mig ind og bygge rede i din sko

Ydmyghed. En undersøgelse af ydmyghed.

En plantestængel, bøjet, men ikke kuet. Måske en vandplante, der ikke ser ud af noget særligt. Taknemmelig over at være blevet skånet af udviklingen. Yndefuld, svagt grøn. Der er langt til blomsten. Eller måske en snerle, hvor stænglens vej mod blomsterhovedet er snørklet med bittesmå blade strakt ud i intet. Strakt ud i intet uden viden om målet. Den søde hvide blomsterkrone uden kendskab til sin bærer. Måske en skovsyre der ikke vil andet end stå blandt sine søstre, en bregne der har urtiden som rygrad og som hele livet lysegrønt dækker over svampenes hemmelige liv. Taknemmelig for sol og regn, taknemmelige for bøgetræer og nåle-. Taknemmelig for livet, langt eller kort.

Lørdag morgen

Du rejser dig
ved den søjle du faldt ved
du lader gerne solen gå ned
og stå op over din vrede
jeg laver kaffe i tavshedens kulde
det står 1-0 til mig
jeg fik ret før vi sov
i at flirt ikke er det samme som utroskab
ja jeg dansede med ham den anden
ja han fik mig til at grine
nej der skete ikke mere
nu er jeg apologeten
og du har lov til at stikke
til mine forklaringer
jeg dækker bord i tavsheden kulde
men da vi sætter os taler du
du tester knuset
som broen mellem flirt og utroskab
prøver at fange mig på det forkerte ben
men knuset var let og uden løfter
du tester kysset
men det var kort og tungeløst
du kan ikke få mig før du siger det rigtige
og jeg ved ikke helt hvad det er endnu
alt jeg ved er
jeg dansede med ham den anden
og han fik mig til at grine

Byen sent

Byen lukker sig så tidligt

men YouTube lyser om natten

synger for mig i technicolor

om alt det vi er

jeg går ud og stiller mig et sted

jeg bilder mig ind det er i midten

kun nerverne holder mig bevægelig

hvor er Københavns sorte back up-sangere?

gaderne ligger foldet om parkernes bekymringsrynker

der er hvidt herude

Sukkerprint

Jeg puster lysene ud på kagen
ønsker at jeg kunne åbne en skuffe

i min brystkasse

og lægge papir i

jeg ville klikke blidt med musen

et unavngivet sted på min krop

fra navlen kom et sukkerprint

som det var umuligt at holde fingrende fra

og når man foldede det ud 

kunne man læse i detaljer
om min snarlige død

Afløbsrist

Det vi gjorde sammen
vil jeg huske bedst
dine skumhænder på mine lænder
for du har kvinder der husker for dig
kvinde efter kvinde
der vil tøjle dig med deres hår
du går gennem verden i ro
gennem æresporte af længselsfulde lår
stadig smukt uspoleret
mens jeg skyller mig alene
og beder til at lidt af min DNA
bliver hængende på din afløbsrist

Vi

Vi mødes efter otte en aften

vi drikker øl Campari og vin

vi diskuterer om rød stadig er bedre end blå

vi lytter til Little Dragon med et halvt øre

vi finder sprut frem og blander drinks
vi kæderyger billige smøger
vi griner af hinandens dårlige motorik
vi danser til radiohits fra halvfemserne
vi spiser alt for mange saltstænger
vi drikker det sprut vi ikke gad at drikke tidligere
vi hopper til hittet fra i sommer
vi råber om ting vi normalt er ligeglade med
vi smager på andres bløde tunger
vi brækker os ved siden af toilettet
vi ønsker nogen ville bære os hjem

Nylon

Jeg skifter uld ud med nylon
og fryser mig gennem eftervinteren
ingen er overraskede
det er altid mig der længes

Plaster

På sådan en dag er solen fremme 

lyser på alles pander

naboen åbner og lukker sin dør otte gange

hvad bruger man ellers en dør til

jeg køber en pakke plaster
i forskellige farver

jeg har ikke slået mig endnu

jeg går ud i det gule

plastrene har jeg i lommen

alle andre ser ud som om

de ved hvor jeg skal hen

det er for koldt

jeg er midt i mellem at vende om og gå et fremmed sted hen

overvejer at ringe på i nummer 17

men tør ikke

det er ikke første gang, jeg tænker på det

jeg åbner plasterpakken

og plastrene smutter mellem min kolde fingre

jeg forlader bunken af farvestrålende små plastikstykker
på fortovet bag mine fødder

Ting jeg mister

jeg mister momentum

Mine akvariefisk hedder

mine akvariefisk hedder Elvis og Little Richard
jeg drikker kaffe klokken 10 og 14 hver dag
jeg læser Ude & Hjemme hos frisøren
jeg spiser tarteletter og trifli
jeg kører Fiat Punto
jeg tager til Malaga hver sommer
jeg har strækmærker på lårene og hår på overlæben
jeg er et godt menneske
jeg er et godt menneske

Sidste gang

Sidste gang

var vi bare to børn på en gynge

solen stod lavt over bygningerne

langt borte sang en knallert

tunnelen som vi altid råbte i var tom

der var fem minutter til du skulle være hjemme

og du spurgte mig om vi skulle drikke os fulde sammen om fem år

hvis vi ikke havde andre at drikke os fulde med

Guldøl

Jeg var egentlig for træt
men så lynede det
og jeg gik ned og tog 166'eren
til meget tæt på Tv-byen
mens tordenvejret skyggede mig hele vejen

det er underligt med busser
de er så åbne og lukkede på en gang

Du sad allerede med pikken i hånden
da jeg dryppede ind af døren
jeg havde taget vin med
helt åndssvagt for du er til guldøl
indtil jeg var tolv samlede jeg på det fine papir fra halsen

Det er let

Det er let
at stikke fødderne ned i støvlerne
lukke døren efter sig
lade nøglen ligge på spisebordet
mellem lokalavisen og elregningen
følge sine egne skridt over fliserne
hvert aftryk er en lille fortælling
om mig og dig
ung og voksen
det er let
som at ryste en gren for æbler
og gemme de to der falder til en regnvejrsdag
som at folde en paraply ud
og pludselig elske regnen på grund af dens lyd
som at vågne ved lyden af fugle
og give sig til at huske sine drømme
som at lade hånden glide over en bil
og presse sneen sammen til en bold
det er let
at lægge barndommene fra sig
det lyse hår
kinden lykkeligt fyldt med bolcher
at springe over en kilde
på bare tæer et smalt sted
mens tid er

Så

Så smider den endelig sin ham

spjætter den af uden melankoli

dagen var så lang og fuld af sorg

nu kommer solen vist

Åh de smukke skinnende idealer

Mønstergenkendelse

Mønsteret på din skjorte gik igen i mine drømme
nat efter nat blev sneglehuse søstjerner skovsyrer sommerfugle
strøet ud over min bevidsthed
når jeg vågnede var det som efter et sygdomsforløb
jeg ude af verden
jeg ville med det samme skrive drømmene ned
men der var ikke andet end dette mønster

ingenting som et liv

Han ligner en der lige har været ved at drukne
han håbede på at det smukke ville vare ved
han gik for langt i nat
der er ingenting som en eksplosion
der er ingenting som et liv

Tåge

Blankt skinner dine knapper
mod mig i eftermiddagstågen
som fire øjne i mælk
de knapper er din beskyttelse
mod virkeligheden
jeg kom for at kysse dig

jeg er en fugl

Jeg er en fugl
jeg tager alt der skinner
jeg har fundet en hule til det jeg elsker

første dag på byens tage
stjæler jeg en diamant
fra et hus i skyerne

sidste dag i skovens hjerte
lægger jeg vidunderæg
under verdens øjenlåg

Lyset

Jeg kan huske at det var torsdag
og jeg var ensom
lige som alle de andre dage
men jeg sad der som på et billede
i vindueskarmen halvt med siden til
der burde have været en kat et sted
solen stod mig stærkt i ryggen
det var første dag på lykkepiller
og du fandt mig der i lyset
du var ikke den første der tog fejl
og regnede lyset for min ven

Du havde take away med
grinte og gav mig et knus og et kindkys
mit hjerte trak det hele ind
og sprang ud af vinduet med det
løb gennem forårets renskurede gader
alt hvad det kunne
med dine håb i en skotøjsæske
ud til de bøgeskove nordpå
det ikke havde set i flere år
fordi de var for store for grønne
og frem for alt for levende
og der begravede mit hjerte skotøjsæsken
mens vi spiste Gang pat mooh

Juletræ

Jeg har forskellige kønsspecifikke dele
siddende på min krop
jeg er et juletræ med særlige organer
for reproduktion og hormonel fornøjelse
det er december hver dag

Retningsforladt

Silhuet i togkupéen
vil du fodre min ensomme løgn

jeg kaster Tegnet ud i skovbunden
efterlader minut for minut
mit eneste vidnesbyrd på håb

er du en vandringsmand
så retningsforladt som jeg

Wifihjerter

Vi delte en tidlig morgen
et billigt morgenmadssted
alle de hvide ansigter
alle de wifihjerter
jeg forsøgte at finde noget mellem os
hældte mælk i din kaffe
skrev et digt på din telefon
jeg tog din hånd
men morgenen løb ud i ingenting

Jammer

Stop med at tale

som en fyr med hovedtelefoner på

jeg forstår ikke halvdelen

jeg forstår kun halvdelen

du jammer med dig selv

Ildevarslende lykke

Sandheden viser sig
når du forfører mig efter
en miserabel aften hos dine forældre
du lægger mine arme som døde plantestængler
over mit hoved
og holder dem der
nyforelskede
mens du kysser min hals alt for vådt
og jeg ældet af svigerforældrenes kritik
den tunge vin
din mørke røg mod mit florlette liv
endnu engang giver efter for
forestillingen om lykken

Godnat fortid

Godnat fortid

hvor gyldent lys sank i havet alene

godnat tavse fugle jeg ved i findes

godnat 

Røgede blomster

Du fortalte mig om de røgede blomster

smukt på en ranke
grå og snavsethvide
det er enkemærket i Indien
man sætter dem i hendes hår
tunge af røg
taler de til tårerne
hun er ikke mere levende end ham de brænder

Lørdagshjørnet

du sidder der
i Lørdagshjørnet med din samfundshjælper
og jeg kan ikke tage dig seriøst
alt hvad du siger er allerede forsvundet
fordi du skal dø før mig

jeg indser pludselig
at du er mig om tyve år
jeg indser at du er mig om tyve år

Fredagskorsettet

Fredagen er et korset
som bærer mig ud foran spejlet
mit ansigt søger lyset en gang til
de gyldne lag
får mig til at ligne en undersovet centerleder
jeg roder hensynsløst rundt i udtrykkene
med de små pensler
jeg bliver aldrig naturalist

Dødsmetoder

Jeg brugte et gevær
de gange jeg skød dig
jeg er ikke naturens muntre datter
min egen død bliver
hovedspring fra en glasbygning
der var bare noget elgagtigt over dig

Hud og det andet

Jeg har skiftet hud over tusind gange
rundt om neglene
men kun femten gange på ryggen
når jeg gnider mine fingre mod håndens kød
lyder det forbavsende tørt
som når man hælder sand ud af en konkylie
Jeg ønsker mig ikke en anden krop
jeg ønsker mig ikke en anden lyd
det er let at træde ud af sit spejlbillede

Vi vokser ud af os selv

Vi vokser ud af os selv

af de små mælkekroppe

der springer mod alting fordi det findes

alting findes

Om dyr

Egern ikk
og ræve
det er dyr med jazz i
mens pindsvin og mus ikk:
knap så funky
rotter er sån uden for kategori
og muldvarpe
de er mine helte
jeg siger dig
de er blødere end alt

Lomme 1

Hvad der ligger i min lomme på vej til bussen:

lakridser

nøgler

rejsekort

Nordhavn st. i helikopterperspektiv, tidlig morgen

alle de ord jeg ikke har sagt hele natten

fornemmelsen af en hybenblomsts kronblades blødhed og bevidstheden om dens duft

navnet på et dyr jeg aldrig har set

forbifarende fremmedes ansigtsudtryk

håbet om at der vil være lys i dit vindue

Ved busstoppestedet

Husker du vi sneg os ned i den tomme swimmingpool

åbnede kasser med Ugens Novelle

maste hinanden ind i trange metalskabe

gemte vores ord i marmeladeglas?

At vi løb ud i sommernatten

stjal rustne redskaber fra genboens skur

lavede fælder for egern og rotter

og aldrig  fangede nogen?

At vi gik ned til floden

smed Øjenskyggen og Bæltet i vandet

selv sprang derned og vadede med strømmen

til vi ikke kunne komme længere?

Husker du så at vi meget senere

mødtes tilfældigt ved busstoppestedet

med dynejakker og blanke pander

og ingen af os gav os til kende?