Plyskufferten

Jeg har for tusind danske kroner dollars

min kuffert har engang været min mors

hun havde tårer i øjnene da hun gav mig den

nu håber jeg ikke længere sagde hun åndssvagt

som om hun hver dag alle de år havde ventet

med kufferten ved sin side og på hvad

den mand var ikke min far men bare endnu en

der havde krydset hende i et skrøbeligt øjeblik

ingen ville have hende i mere end nogle dage

men lige ham der havde givet hende en kuffert

i lyserøde plys holdt hende ud i to måneder

nok til at gøre hende gravid med den storebror

jeg nogen gange bilder mig ind jeg stadig har

så kørte han og hun aborterede af ensomhed

der gik tre år før hun igen turde give sig hen og

min fars sæd var ikke kold før han tog af sted

min mors hjerte visnede visnede visnede
jeg bærer kufferten varsomt ind i det uvisse