Midtårskrise

Det er stadig juli
jeg luner mig ved det
det er også det eneste
jeg kan lune mig ved
Om lidt skifter bladene farve
det er ikke odiøst
men i år får jeg panik
august er grænseoverskridende
jeg har midtårskrise
det er noget med hvad man har nået
og jeg har nået meget
men kunne have nået mere
mere personlige resultater
eller familiemæssige resultater
som min far der altid øverst på ønskesedlen skriver
en lykkelig familie
det står der år efter år
selv om man synes
det går sgu da meget godt
kommer den der til marts og december
en lykkelig familie
der er selvfølgelig stadig længe til jul
men jeg har haft fra marts
til at skabe resultater i
jeg bliver ved med at gå i klipklapper
og forlænge en sommer
der slet ikke har været her i år
men kalenderåret ruller frem
det stormer allerede lidt i dag

At være sammen med sine børn

Hvad får man ud af at være sammen med sine børn
andet end lus og børneorm
færre drinks
venner som kun kan tale om børn
tomme lommer
og et passivt aggressivt spejlbillede

Du er sådan en mor
der gerne vil blive ved med at være ung
siger du
Ja hvem fanden vil ikke det

Men du har ingen børn
og du drømmer om små bløde hænder
der griber om din finger
knæsår du kan sætte plaster på og
tegninger du kan beundre
At forme et menneske man selv har skabt
siger du
må da være den vigtigste opgave i livet

Vigtig ja
men sgu da ikke sjov
Selv når vi sidder
i vores finest hour
med slikposer mellem lårene
og Frost på DVD'en
børneansigterne er hypnotiseret af fredag
og
ham og jeg kan sende hinanden et lettet smil over rødvinsglasset
sker der jo fucking ikke mere end at
ham og jeg kan sende hinanden et lettet smil over rødvinsglasset

Jamen så er det fordi I har indrettet jer for stramt
siger du
og gør dig umage for ikke at lyde bedrevidende
Stramt?
Ja, hvis der ikke er plads til at lege Kluddermor og grine over opvasken eller spille mur og fryse bananer ned med en pind i
ikke sådan noget glitterbladsagtigt noget med perfekte forældre
altså bare almindelige ting man laver
sammen med sin familie fordi man elsker dem
og prioriterer dem ikk

Jeg elsker og prioriterer min familie
det er derfor det gør så ondt
at det ikke går bedre

Måske går det i virkeligheden også meget godt
du kan godt komme til at hænge med mulen hvis du har for travlt
siger du

Ja det er sandt
at jeg har lettere ved at se det sorte end det hvide i hverdagen
hverdagen måtte for min skyld godt skride ad helvede til
så jeg kun havde weekenderne tilbage
de særlige to en halv dag som skinner af tidlig vin og undtagelsestilstand
hvor de tusindvis af regler kan overskrides med et skuldertræk
vi børster ikke tænder i weekenden
vi sidder oppe hele natten
den yngste sover til klokken ni og spiller iPad til det står hende ud af ørerne
den ældste kommer først ud fra værelset over middag med hormonaura
vi læser avis til vores blødkogte æg
godt nok kun fem sætninger ad gangen
før vi bliver afbrudt
men vi læser avis til vores blødkogte æg
vi kører ned til stranden og slår smut
vi skændes over ting der bliver væk
men ikke nær så meget som over
ting der bliver væk i hverdagen

Det lyder da meget godt
siger du

Ildmanuskriptet og lortedokumentet

Jeg prøver at åbne et vindue
men får beskeder fra Google som jeg ikke gider læse
eller jeg har ikke tid for
jeg skal åbne et lortedokument
og der sker det at mit ildmanuskript åbner
i stedet
det er magisk
alle overspringshandlingers moder
jeg får vand i øjnene
det ildmanuskript kræver omsorg
men min tid er delt op mellem clips
og andre clips
kopper dårlig kaffe og andre kopper dårlig kaffe
jeg sidder og lader dem synke ind
de sætninger jeg skrev da jeg sidst dissede lortedokumentet
og jeg begynder at klippe
som en vanvittig
lægge hele ildmanuskriptet ovre i lortedokumentet
oveni ind imellem
så alle livslinjerne parrer sig med arbejdssætningerne og sætter ild i dem
så begge dør og genopstår som en ny fugl
med gyldne vinger
Så printer jeg det og sætter en clips på

Sensor

Åh så meget den lille sensor skulle lægge øje til

og så havde han kun det ene

Det var ikke fordi de var særlig ulækre

menneskene

de sked, pudsede næse og hældte vandet fra

som alle reklamefolk nu gør det

Det var gråden der udmattede

Når de græd

glemte de alt omkring sig

sad bare sammenkrummet

mænd som kvinder

eller stod foran spejlet

opløste

til alt stod stille og sensoren måtte slukke og gøre mørkt

sende den grædende ud i det tomme rum

Og som om det ikke var nok vinkede de ikke

De vinkede ikke

De ønskede ikke at få lyset igen

Sensoren blinkede med sit orange øje mens de sad med deres dæmpede snøft i det sorte

Men det værste var

at når de så bevægede sig igen

så lagde de bare hånden over sensoren

som for at markere

at det at vinke til lyset er en illusion

Bestemt

Hvorfor sørger jeg så meget?

Fordi jeg fik så lidt med derfra