Blade

Vi gemmer os i persillens ruiner

det er dig der vil

jeg vil være storbladet

jorde de andre

og knase uforsonligt mellem deres tænder

du vil bare have mig

inden du visner

En dag

Jeg sidder i toget

i en bordeauxfarvet velourkjole

en time efter barnløsheden

Dobbeltruden er utæt

en lille bølge ruller frem og tilbage

Det er lige holdt op med at regne
og en dag har jeg glemt denne

Sommer

Vi går tur i stuen

rundt om ordene

det er den slags ferie vi har

Vi bliver overdøvet af havet

der skyller op om fliserne

det er vores egen skyld

Vi må ikke forråde havet

hele vinteren bad vi

hele foråret græd vi

Vi har købt os en sommer

i saltets navn

I toget

Digtet som modpol til SimCorp

og portefølje i toget mod Holte

digtet som kalkuleret pinlighed og panik

to egentlig søde mænd

har ødelagt sig selv

med Blackberries

og mapper af rødt skind

de ved det ikke 

men jeg vil læse for dem

læse deres softwear

sønder og sammen
med massive vokalkadrer
hjernevasker jeg de to ødelagte mænd

mellem Hellerup og Lyngby

Forbud

Det er ikke tilladt at udføre
usømmelige tidsskrifter
piratkopierede varer
forfalskede pengesedler
beskyttede dyr og planter
fra det fremmedgjorte forhold
jeg tænker over det
sidste gang
på vej ned fra din krop
og tager hvad jeg kan få
med under neglene

Små metalborde

Hospitaler er parodier på hospitaler

alle de små metalborde på hjul

de hvide kitler skubber 

instrumenter klirrer om

dem der var heldige

og dem der ikke var

Vinduet der viser Udenfor

som et billede på det normale

Den automatiske dør

er altid lukket

halte halte tilbage

til Den Gule Knap

hver gang jeg trykker den i bund

er jeg Patienten

med den ulyksalige krop

uden værn for talkum

linoleum skyllerumshemmeligheder

grænseoverskredet

og hjulpet

Blank, sort

Blankemestre
slip kludene
stop jeres hænder og læg dem fra jer
fra i morgen vil alting alligevel være sort
ingen kan derefter længere huske
hvorfor alt skulle skinne
lykken er fjern
enden er nær

Rimfrost

Verden er fuld af fortrængning

livet er aldrig bare

en blomst der blev plukket

når som helst bliver det vinter

rimfrosten først

og ingen slet ikke du

genkender mønstene på ruden

I nat

Alle famler sig frem i nat
det er som om ordet hårdhed ikke findes
På Mac spiller de Voulez-vous
riffet lægger sig i striber
orange rødt og grønt over mit hoved
det er som om hele verden har taget noget
alle bevægelser bliver ved lidt
og smøres ud en meter efter sin virkelighed
gaden er som hud
jeg kører langs en åre
det er blodet der bestemmer

Alle famler sig frem i nat
hver eneste ansigt er et sprog jeg pludselig husker
Under broen har nogen stillet borde og stole op
dæmpet snak blæser op til mig
som den søde duft i Magasin
jeg skal ikke sove
jeg skal aldrig mere sove

Bås

Jeg går til reception for en ung forfatter
som jeg kender nok til at drikke mig fuld med
Stedet er en kopi af Floss i '80-erne

mørkt og skinnende
ingen taler om at blive fulde
alle bliver det bare
som at trække vejret
jeg er ude af mig selv
vidunderlig fremmed
til jeg går på toilettet
hvor nogen taler lavt og kuldsejlet sammen
i båsen ved siden af
om kærlighedssorg og samfundslede

Hvis du er virkelig ung og inspireret
udgiver du et værk om året
et år er langt nok
hvis man er god til at tælle sekunder
hvert minut har sine tillægsord
Toiletminutterne er lange og uigennemskuelige
fulde af kø og kvalme
løsrevne sætninger stiger op og forsvinder
det svider i øjnene at gå i byen

Jeg bliver pludselig i tvivl om
det her er Floss i '80-erne
om jeg bare blev her
sad tyve år i en bås i City
med forestillingen om livet
og en lunken guldøl som anker
Et wc er vel lige så godt som
alle mulige andre stole
jeg kunne sætte mig på

De banker på
jeg er færdig
jeg har haft minutter nok

Jeg overvejer om det her
er et sted
jeg har råd til at miste