Telefongråd

så ringer han igen og
får mig til at græde tyst
han er bare en der ringer af og til

så taler vi om livet som aldrig
bliver særlig tungt mellem os
små poetiske sætninger
der falder i stød fra mig
som gråden tillader det

og vi
sammen
er aldrig et emne
heller ikke hans fortid eller
måden vi kender hinanden på eller
hvorfor vi aldrig kan ses

og når vi lægger på
lægger jeg til land
med saltsprukne kinder
denne storm
denne storm

Lidt mindre sort

Her er bare lidt mindre sort
lyset er ikke landet
kun en enkelt fugl synger
varmen sover stadig i jorden
endnu kan vi svøbe os i vinteren

Uens

der er ikke to ting der er ens

alt er originalt

hvert græsstrå hver sten

dine kærtegn

De halvlukkede måneder

Jeg arbejder mig gennem de halvlukkede måneder

opsat på at bryde sammen

med pligten som våben

våben der tømmer opvaskemaskine

våben der lægger børn i seng

våben der søger job

når det lykkes 

bliver jeg et fremmed land

der pløjer sig gennem forfærdelserne

Iltgæld

Jeg står i iltgæld til mine mandage
de bliver så hurtigt dybe
deres blånelse trækker mig ned

En solopvarmet slat

Jeg skriver
for at komme af med virkeligheden

krølle den udfoldelse sammen

der begyndte da jeg lærte at stave

men den ligger som en solopvarmet

slat i en blåmusling

jeg ikke kan lade være med at stikke pegefingeren i

en almindelig dag med måger og hovedpine

den ferskhed der kan ligge over ens ansigt bare fordi man tager jakke på 
og går ud lige efter man har været i bad

skoenes småhed som om jeg er på vej til noget stort

men opdager jeg bare glæder mig til parisertoasten

som jeg lige om lidt køber i grillen

det sand der uforklarligt kommer op under mine negle

når jeg graver i lommen efter min nøgle

de sølvfisk der piler mindre end man tror

men ligesom i ryk zoomer mig ind på badeværelsesflisernes fuger

en anden dag er det chips

den fedtede fornemmelse tager over

ødelægger saltoplevelsen

jeg er tilbage 
synger virkeligheden

Din nøgle

Jeg er en fugl

Jeg tager alt der skinner

Din nøgle skinner

Jeg drømmer om at bære din nøgle i mit næb

At flyve hen til dit hus

Jeg vil låse mig ind og bygge rede i din sko

Ydmyghed. En undersøgelse af ydmyghed.

En plantestængel, bøjet, men ikke kuet. Måske en vandplante, der ikke ser ud af noget særligt. Taknemmelig over at være blevet skånet af udviklingen. Yndefuld, svagt grøn. Der er langt til blomsten. Eller måske en snerle, hvor stænglens vej mod blomsterhovedet er snørklet med bittesmå blade strakt ud i intet. Strakt ud i intet uden viden om målet. Den søde hvide blomsterkrone uden kendskab til sin bærer. Måske en skovsyre der ikke vil andet end stå blandt sine søstre, en bregne der har urtiden som rygrad og som hele livet lysegrønt dækker over svampenes hemmelige liv. Taknemmelig for sol og regn, taknemmelige for bøgetræer og nåle-. Taknemmelig for livet, langt eller kort.

Lørdag morgen

Du rejser dig
ved den søjle du faldt ved
du lader gerne solen gå ned
og stå op over din vrede
jeg laver kaffe i tavshedens kulde
det står 1-0 til mig
jeg fik ret før vi sov
i at flirt ikke er det samme som utroskab
ja jeg dansede med ham den anden
ja han fik mig til at grine
nej der skete ikke mere
nu er jeg apologeten
og du har lov til at stikke
til mine forklaringer
jeg dækker bord i tavsheden kulde
men da vi sætter os taler du
du tester knuset
som broen mellem flirt og utroskab
prøver at fange mig på det forkerte ben
men knuset var let og uden løfter
du tester kysset
men det var kort og tungeløst
du kan ikke få mig før du siger det rigtige
og jeg ved ikke helt hvad det er endnu
alt jeg ved er
jeg dansede med ham den anden
og han fik mig til at grine

Byen sent

Byen lukker sig så tidligt

men YouTube lyser om natten

synger for mig i technicolor

om alt det vi er

jeg går ud og stiller mig et sted

jeg bilder mig ind det er i midten

kun nerverne holder mig bevægelig

hvor er Københavns sorte back up-sangere?

gaderne ligger foldet om parkernes bekymringsrynker

der er hvidt herude

Sukkerprint

Jeg puster lysene ud på kagen
ønsker at jeg kunne åbne en skuffe

i min brystkasse

og lægge papir i

jeg ville klikke blidt med musen

et unavngivet sted på min krop

fra navlen kom et sukkerprint

som det var umuligt at holde fingrende fra

og når man foldede det ud 

kunne man læse i detaljer
om min snarlige død

Afløbsrist

Det vi gjorde sammen
vil jeg huske bedst
dine skumhænder på mine lænder
for du har kvinder der husker for dig
kvinde efter kvinde
der vil tøjle dig med deres hår
du går gennem verden i ro
gennem æresporte af længselsfulde lår
stadig smukt uspoleret
mens jeg skyller mig alene
og beder til at lidt af min DNA
bliver hængende på din afløbsrist

Vi

Vi mødes efter otte en aften

vi drikker øl Campari og vin

vi diskuterer om rød stadig er bedre end blå

vi lytter til Little Dragon med et halvt øre

vi finder sprut frem og blander drinks
vi kæderyger billige smøger
vi griner af hinandens dårlige motorik
vi danser til radiohits fra halvfemserne
vi spiser alt for mange saltstænger
vi drikker det sprut vi ikke gad at drikke tidligere
vi hopper til hittet fra i sommer
vi råber om ting vi normalt er ligeglade med
vi smager på andres bløde tunger
vi brækker os ved siden af toilettet
vi ønsker nogen ville bære os hjem

Nylon

Jeg skifter uld ud med nylon
og fryser mig gennem eftervinteren
ingen er overraskede
det er altid mig der længes

Plaster

På sådan en dag er solen fremme 

lyser på alles pander

naboen åbner og lukker sin dør otte gange

hvad bruger man ellers en dør til

jeg køber en pakke plaster
i forskellige farver

jeg har ikke slået mig endnu

jeg går ud i det gule

plastrene har jeg i lommen

alle andre ser ud som om

de ved hvor jeg skal hen

det er for koldt

jeg er midt i mellem at vende om og gå et fremmed sted hen

overvejer at ringe på i nummer 17

men tør ikke

det er ikke første gang, jeg tænker på det

jeg åbner plasterpakken

og plastrene smutter mellem min kolde fingre

jeg forlader bunken af farvestrålende små plastikstykker
på fortovet bag mine fødder

Ting jeg mister

jeg mister momentum

Mine akvariefisk hedder

mine akvariefisk hedder Elvis og Little Richard
jeg drikker kaffe klokken 10 og 14 hver dag
jeg læser Ude & Hjemme hos frisøren
jeg spiser tarteletter og trifli
jeg kører Fiat Punto
jeg tager til Malaga hver sommer
jeg har strækmærker på lårene og hår på overlæben
jeg er et godt menneske
jeg er et godt menneske