Plaster

På sådan en dag er solen fremme 

lyser på alles pander

naboen åbner og lukker sin dør otte gange

hvad bruger man ellers en dør til

jeg køber en pakke plaster
i forskellige farver

jeg har ikke slået mig endnu

jeg går ud i det gule

plastrene har jeg i lommen

alle andre ser ud som om

de ved hvor jeg skal hen

det er for koldt

jeg er midt i mellem at vende om og gå et fremmed sted hen

overvejer at ringe på i nummer 17

men tør ikke

det er ikke første gang, jeg tænker på det

jeg åbner plasterpakken

og plastrene smutter mellem min kolde fingre

jeg forlader bunken af farvestrålende små plastikstykker
på fortovet bag mine fødder