En solopvarmet slat

Jeg skriver
for at komme af med virkeligheden

krølle den udfoldelse sammen

der begyndte da jeg lærte at stave

men den ligger som en solopvarmet

slat i en blåmusling

jeg ikke kan lade være med at stikke pegefingeren i

en almindelig dag med måger og hovedpine

den ferskhed der kan ligge over ens ansigt bare fordi man tager jakke på 
og går ud lige efter man har været i bad

skoenes småhed som om jeg er på vej til noget stort

men opdager jeg bare glæder mig til parisertoasten

som jeg lige om lidt køber i grillen

det sand der uforklarligt kommer op under mine negle

når jeg graver i lommen efter min nøgle

de sølvfisk der piler mindre end man tror

men ligesom i ryk zoomer mig ind på badeværelsesflisernes fuger

en anden dag er det chips

den fedtede fornemmelse tager over

ødelægger saltoplevelsen

jeg er tilbage 
synger virkeligheden