så ringer han igen og
får mig til at græde tyst
han er bare en der ringer af og til
så taler vi om livet som aldrig
bliver særlig tungt mellem os
små poetiske sætninger
der falder i stød fra mig
som gråden tillader det
og vi
sammen
er aldrig et emne
heller ikke hans fortid eller
måden vi kender hinanden på eller
hvorfor vi aldrig kan ses
og når vi lægger på
lægger jeg til land
med saltsprukne kinder
denne storm
denne storm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar