Åh skandale det er
en sommer siden jeg åbnede
mit grådige næb og stjal
en lille glimtende ting
jeg tænkte var guld
og endnu i dag er jeg ikke sikker
ingen har peget på guld der VAR guld
metallet der viser tænder
alle har strøget mig helt generelt
de blanke tyvagtige fjer
mens næbbet åbnede og lukkede sig
tomt for andet end tvivl
og blidt raseri
jeg stryger lavt over opvarmet skimmel
trøstende mod mit forbenede bryst
lørdag den 13. august 2016
torsdag den 2. juni 2016
Telefonsamtale
Hej er det dig
jeg mødte på datestrangers i går?
Kan vi tale sammen på engelsk
jeg glemmer hele tiden mit modersmål
fordi der ikke findes ting her
der understøtter det
jeg er træt
i nat arbejdede jeg i stedet for Louis
som var syg
jeg arbejdede hele natten i testteamet
vi kan ikke mødes om natten
når jeg ikke arbejder sover jeg
eller jeg ligger i min seng
med lukkede øjne og tænker på ting
jeg ikke længere har ord for
det er dejligt du vil holde om mig
men vi kan ikke mødes
jo jeg vil gerne date
Jeg tænkte vi kunne date lidt på telefonen
mit organ er 25 cm langt
jeg kan sende dig et billede af den
men du må vente til jeg kommer tilbage på mit værelse
jeg vil ikke skræmme nogen ha ha
nej jeg er et meget ømt menneske
Kan man sige det?
Jeg passer godt på min kæreste
nej jeg har ingen kæreste
men derhjemme havde jeg Zilly
hun var så smuk
Dit billede viser en blomstrende pige
jeg mener
du ser smuk ud men er du smuk
jeg tror på dig
du ville aldrig lyve for mig
Zilly er død nu
vi skal ikke snakke om hende
men hun lærte mig om blomsterne og bierne
vi sneg os væk om eftermiddagen
og lå i det lave skur ved godsbanen
der var hul i taget
et trekantet hul
som om himlen havde et kvindeligt organ
når jeg tænker på det hul
mærker jeg Zillys læber
rundt om mit organ
Havde du nogen derhjemme?
Er du der?
Ring til mig igen i morgen
Lov du vil ringe
torsdag den 5. maj 2016
Kunstmuseum
Du mener Andy Warhol er for poppet
og at Basqiat er en mere væsentlig kunstner
jeg tror det handler om identifikation med det unge
Warhol opfandt en helt genre
siger jeg i stedet
vi går mellem værkerne
med hinanden i hånden
det er sjette gang jeg er her
siger du
som om du får mere ret af den grund
du kysser mig i nakken
jeg er så forudsigelig
jeg vil ud i parken
hvor der er længere mellem symbolerne
her er næsten ingen
solen er alene på himlen
det er de studerendes fordel
altid at være der hvor de andre
har for travlt til at tage hen
Jeg forestiller mig at vi er de sidste mennesker på Jorden
at kunstmuseet er en overspringshandling
fra at tage konsekvensen af vores lod
vi indprenter os civilisationen
som den var
før vi skal pligtformere os
du spørger hvad jeg tænker på
jeg føler mig fjern fra dig som individ
tæt på dig som art
jeg rækker dig min mund
overbevist om vores overlevelse
søndag den 21. februar 2016
Tulipaner
Jeg ville tale om tulipaner
inderligt med dig
sneen er kun lige smeltet
cigaretskodderne blomstrer spædt i gårdhaven
men de lyserøde tulipaner
der pludselig marcipanagtigt kan stå
midt i alt det sorte
de tulipaner er her ikke
du trækker på skulderen
inderligt med dig
sneen er kun lige smeltet
cigaretskodderne blomstrer spædt i gårdhaven
men de lyserøde tulipaner
der pludselig marcipanagtigt kan stå
midt i alt det sorte
de tulipaner er her ikke
du trækker på skulderen
lørdag den 6. februar 2016
Politiske problemer
problemet er at der ingen politik er
jeg er ikke repræsenteret
ingen taler den ensommes
opfindsommes sprog
jeg skriver det ned
som en hånd
mellem benene
luner det et øjeblik
men alting er så meget mere tømt bagefter
som om verden har brækket sig
som om verden er overfølsom for mennesker
eller mennesker er overfølsomme for verden
Store klatter af tabt forståelse
smitter
og selvsmitter
og selvsmitter
Der er ikke noget der er givet
godt
for så skal vi ingenting
Der er ikke noget der er givet
forfærdeligt
vi skal ingenting
Jeg har spurgt mig selv om
hvad der egentlig findes
Ferskheden findes
og derefter andre
men det er stadig det samme svar
ferskheden findes
og dem der endelig har forstået det
må tale alene
fredag den 15. januar 2016
1A
Prøvede at skrive i en bus
ovenpå skrogets dirren
med drankere omkring mig
bus med lugte
og piger der kaster med håret
og natten
robotstemmens fucken med stedernes tryk
en strømstol der flyder på rent lys og ølvom
balancen er gået i seng
og ingen af lakskoene passer
bedre end mine
Abonner på:
Opslag (Atom)