og så havde han kun det ene
Det var ikke fordi de var særlig ulækre
menneskene
de sked, pudsede næse og hældte vandet fra
som alle reklamefolk nu gør det
Det var gråden der udmattede
Når de græd
glemte de alt omkring sig
sad bare sammenkrummet
mænd som kvinder
eller stod foran spejlet
opløste
til alt stod stille og sensoren måtte slukke og gøre mørkt
sende den grædende ud i det tomme rum
Og som om det ikke var nok vinkede de ikke
De vinkede ikke
De ønskede ikke at få lyset igen
Sensoren blinkede med sit orange øje mens de sad med deres dæmpede snøft i det sorte
Men det værste var
at når de så bevægede sig igen
så lagde de bare hånden over sensoren
som for at markere
at det at vinke til lyset er en illusion
Ingen kommentarer:
Send en kommentar