Er alle ikke ligeglade

Hvornår skal jeg
snart!
fortælle hvem jeg er
Er alle ikke ligeglade
hvem andre er
giver manden på gaden mig
ikke kun et forsigtigt blik
fordi han brydes ud
af sin migstrøm når vores albuer
summer i forbigående nærvær
i det øjeblik er jeg kun
kvinden der fyldte for meget
og han er manden på gaden
øjeblikket er efter ingen af os overhovedet noget
Er alle ikke ligeglade
når det kommer til stykket
selv når vi forpustede klatrer ned fra hinanden
og ligger side om side i fugtigt sengetøj
er vi ligeglade med
hvem han er
hvem hun er
det er bare eksplosionen der tæller
men selv når jeg køber skumslik
i så let en handling
gør jeg mig umage for at være mig
så den stenede kioskejer ser mere
end den ludende skikkelse ved slikbåsene