Jeg maler stadig hver nat
med mine øjenvipper
der kommer en blå og lægger sig
tæt om dagsresterne
en weekendtaske blå
en gammel ven i en bil blå
en hund med tre ben blå
de grønne drømme rømmer sig blidt
stue med gamle gardiner
jeg er elleve
og noget er spildt ud over fotoalbummet
kroppen længes mod lys
men endnu er det ikke morgen
først gennem den gule tunnel
med skinnende slikpapir på egerne
det lille lysende hul for enden af jordslåetheden
to ukendte venner kører med
jeg vil ikke vælte
jeg plejer ikke at vælte
men det er morgen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar