124 dage

I dag er det 124 dage siden
jeg ved godt at tid kun er kostbar
for dem som venter
alligevel har jeg lyst til at synge triste sange

I ved den følelse
man helt latterligt får
når stjernekasteren går ud
man ved godt den kun er
et lille lys i mørket
alligevel eller måske faktisk derfor
lægger man umådeholdent meget
i det lys

I de 124 dage der er gået
er jeg blevet dårligere og dårligere
til at sluge skuffelsen
jeg mener
14 dage er bare to uger uden svar
en måned er bare en måned
der sker så meget andet små-cool
i løbet af en måned
men 124 dage er fire måneder
mere end en årstid
så langstrakt et perspektiv
at man begynder at måle i store bedrifter
jeg gik på højskole i fire måneder
og det forandrede mit liv
jeg var fire måneder henne
før jeg for alvor følte mig gravid
jeg erkendte det den dag i badet
og græd mens jeg fortrød helt vildt
på fire måneder kan man skrive en virkelig god del
af en bog
man kan drikke sig fuld 124 gange
i princippet
man kan nå at flytte ud af sit liv
og omtrent bygge sig en ny tilværelse op igen


Men jeg synger bare triste sange