Det er let
at stikke fødderne ned i støvlerne
lukke døren efter sig
lade nøglen ligge på spisebordet
mellem lokalavisen og elregningen
følge sine egne skridt over fliserne
hvert aftryk er en lille fortælling
om mig og dig
ung og voksen
det er let
som at ryste en gren for æbler
og gemme de to der falder til en regnvejrsdag
som at folde en paraply ud
og pludselig elske regnen på grund af dens lyd
som at vågne ved lyden af fugle
og give sig til at huske sine drømme
som at lade hånden glide over en bil
og presse sneen sammen til en bold
det er let
at lægge barndommene fra sig
det lyse hår
kinden lykkeligt fyldt med bolcher
at springe over en kilde
på bare tæer et smalt sted
mens tid er
Ingen kommentarer:
Send en kommentar