Træerne står stivnede med et ben i efteråret
et i vinteren
buskene er næsten tomme
småbitte frøkapsler glemte at forlade deres hjem
mens tid var
de rækker deres eksistens frem
mod mine bevidste hænder
jordbundens sprødhed springer mod mine støvler
jeg ville ønske
jeg faldt oftere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar