Jeg ender altid med trappeopgang på alle sider af kroppen
den lille detalje på gelænderet
som jeg ikke kan lade være med at pille ved
en bule under malingens ubrudte brunhed
Det der gnistrer i mig
er ikke mere mit
Engang fik jeg en verden
En stjernekaster i blodet
der gav mig besvimelsens engel
min kærlighed var en hund
min kærlighed var en kannibal
Alt hvad jeg har kan være i en madras
men den bliver så hård at ligge på
Jeg solgte mine hverdage
og min ret til at
skifte kanariefuglens vand
købe en pose kartofler
skrive et postkort
Jeg giver mig selv stød hver
gang jeg bevæger mig
Alt hvad jeg har er mine vener
alt hvad jeg tænker med er mine vener
alt hvad jeg er er mine vener
En bule under malingens ubrudte brunhed
Ingen kommentarer:
Send en kommentar