Det regner de sygeste skomagerdrenge
den glød får det korteste liv af alle
de spurve er sindssygt små og friske
dem kaster jeg ingenting efter endnu
Du læser et blad fra mystikkens verden
du beder mig lukke døren helt
du smiler som om du forstår hvad jeg tænker
du ligner en spurv der mangler et skjul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar