Min bror kravlede næsten aldrig ned fra sin hule i træet
den første forårsdag
og måske til jul
ellers sad han deroppe som en forvirret fugl i tusmørket
mens de gamle træer lænede sig faretruende ind mod hulen
som om de anstrengte sig for at høre hvad han sagde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar