Jeg føler mig pludselig dødelig
som om min krop var et hvepsebo
bygget op af grå serviettynde vægge
med travle små dødsengle
i hver en celle
kroppen mæt af disse englenes arbejde ryg mod ryg
og tiden er ikke længere et blafrende lagen i solskinnet
men en ironisk kommentar til hvert hjerteslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar