at være en del af en familie
hver dag være større end sig selv
hver dag gennemleve tragedien
når de bliver væk to timer længere
skrive ordene nu blir jeg snart urolig
selvom man forlængst er mere end det
gøre hjemmet i orden
fordi det er der vi bor
stille på plads lægge sammen
fordi hjemmet er os
forestille sig politiet der banker på
og se alvorlige ud
politiet der er fremmede mennesker
men mine nærmeste pårørende
for marcipanarmene ligger
sammen med filtret blodigt hår
og inde i bilen sidder han ikke længere du
at stille glas i opvaskemaskinen den lille klirren
at gøre status over børneglas og voksenglas
tænke jeg er ikke med i en film og
det at jeg tænker på at det kan ske
gør at det ikke sker
i film er de aldrig forberedt
og så kommer de ind af døren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar